Omstigning til paradis 

Nuancerede kvinder til tiden 

Interview med skuespiller Nanna Bøttcher fra Aarhus Teaters ensemble

Af Michael Holbek (til sæsonkataloget 21/22) 

Som fast skuespiller på Aarhus Teater har Nanna Bøttcher spillet mange forskellige roller. Blandt dem en række markante kvinder, historiske som nutidige. I 2019 var hun kongemorderen Klytaimnestra i Orestien, og senest arbejdede hun med en af danmarkshistoriens mest bemærkelsesværdige kvindeskikkelser i Leonora Christina – Sandhedens Dronning, som desværre ikke fik sin premiere på grund af corona.

I denne sæson kan hun blandt andet opleves som den navnløse kvinde i den engelske dramatiker Dennis Kellys monolog Girls & Boys på Stiklingen. ”Det er en stærk og moderne samtidsfortælling om en kvinde og en genkendelig kernefamilie med far, mor og børn. Hun er udearbejdende, men ikke overambitiøs. Hun kan være i tvivl om børneopdragelsen. De bor pænt, uden at det er prangende, de er ikke rige, men har hvad de skal bruge. En helt almindelig kvinde, som kunne være mig, min veninde eller min kvindelige nabo. Mange vil kunne se sig selv i hende,” siger Nanna Bøttcher.

Alligevel udvikler det sig mørkt og faretruende. En fatal kortslutning, og pludselig har vi katastrofen. ”Det er en fantastisk nuanceret tekst, som peger ind i, hvordan vi ser på og taler – eller måske rettere ikke taler – om kønsbaseret vold. Og det er min første monolog på Aarhus Teater. Jeg er virkelig spændt og glæder mig meget til at prøve kræfter med den kvinde.”

Brænder for komplekse karakterer
En anden markant kvinderolle, Nanna Bøttcher ser frem til at spille, er Blanche i Tennessee Williams’ klassiker fra 1947, Omstigning til paradis – et stærkt foruroligende og skæbnesvangert trekantsdrama. Blanche er en kvinde på randen af sammenbrud, og som figur har hun fået mange etiketter hæftet på sig: overspændt, hysteriker og en neurotisk livsløgner. Nanna Bøttcher vil til gengæld ikke kalde hende noget bestemt. ”Det afspejler måske mere, hvordan man – mænd? – har set på Blanche gennem tiden. Hvis tilpas mange ser en person som sur eller neurotisk, kan man let vedtage en sandhed om, at den person er sur eller neurotisk. Men måske er det mere andres blik på Blanche og ikke sådan, hun ser sig selv. Jeg vil ikke bare spille hende som en analyseret diagnose, men stå på mål for hende som et helt menneske.”

Nanna Bøttcher sammenligner med rollen som Leonora Christina, som også kan blive låst, hvis man propper hende ned i en bestemt kasse. ”Nogle vil måske se Leonora Christina som et feministisk ikon. Nogle vil mene, hun var landsforræder og grådig, andre at hun blev snydt af sin mand, Corfitz Ulfeldt, og atter andre vil måske se hende som forud for sin tid. Det er det, der gør hende så spændende – at hun er så kompleks.”

Kvindeliv er større end mit eget
For Nanna Bøttcher handler det om at holde sig åben for rollen så længe som muligt og mærke, hvor den vibrerer. ”Verden er meget større, end jeg er, og kvindeliv er meget større end mit eget. Selvfølgelig bruger jeg mig selv, men jeg prøver også at stille mit nuancerede sanseapparat til rådighed for Blanche, for hvis jeg kun skulle skabe hende ud fra mig selv, ville det ikke nødvendigvis blive særligt interessant. På den måde håber jeg at kunne lægge til fortællingen om Blanche. Også klassiske karakterer, som er spillet mange gange før, fortjener hver gang, at vi undersøger dem på ny, nysgerrigt og åbent og med samme omhu som var det en helt nyskrevet karakter.”