Kjartan Hansen
Kjartan Hansen
Kjartan Hansen er uddannet fra Sverige i 2010, hvorefter han var et år hos Scenkonst Sörmland i Eskilstuna. Arbejdede herefter i Færøerne. Her blev han medstifter af scenekunstkompagniet Det Ferösche Compagnie, hvor han bl.a. i 2015 medvirkede i Operation Valentine instrueret af Egill Pálsson. I 2016 spillede han REGN med kompagniet på bl.a. Festival Iberoamericano
de Teatro de Bogotá.
Som medlem af Aarhus Teaters ensemble har Kjartan Hansen i de seneste sæsoner medvirket i bl.a. ny dansk dramatik som Til Mine Brødre og En Skilsmisse, Kristján Ingimarsson's MORPH og teaterkoncerten Momentet.
Han medvirkede han bl.a. i Christian Lollikes forestillinger Hospitalet og Revolution der begge spillede på både Aarhus Teater og teater S/H i København. I sidste sæson kunne han opleves i hovedrollen som Hamlet i en stor moderne opsætning af Shakespeares klassiker i Tórshavn på Færøerne og på Aarhus Teater medvirkede han i Bowies musical Lazarus og spillede Johannes Borgen i Kaj Munks Ordet, der vandt en Reumert som Årets Forestilling.
Kjartan Hansen kan i sæson 20/21 opleves i Den Vægelsindede, Kærlighedens forrykte former og Leonora Christina - Sandhedens Dronning.
"Ansvaret i at bære en rolle er for mig interessant"