TeaterAnmelderiet

TeaterAnmelderiet er et samarbejde mellem Aarhus Teater Læring (ATL), DMJX (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) og skoler på østjyske ungdomsuddannelser. I TeaterAnmelderiet skal elever på ungdomsuddannelsen dyste i ‘kunsten at anmelde’ på flere platforme.

Projektet henvender sig til danskundervisere og elever på ungdomsuddannelserne.

Hvad er TeaterAnmelderiet?

TeaterAnmelderiet er et forløb om anmelderi, der er tilrettelagt din danskundervisning på ungdomsuddannelserne. 

Eleverne får indsigt i scenekunsten, skriver og remedierer anmeldelser og eksperimenterer med formidlingsværktøjer på forskellige digitale platforme. Og vigtigst af alt: de deltager i kulturdebatten med en journalistisk, personlig og faglig stemme! Forhåbentlig får de også blod på tanden, så de har lyst til at udforske teatret endnu mere.
De elever, der bedst formår at anmelde (vurdere, perspektivere og diskutere) en udvalgt forestilling på Aarhus Teater, vinder teateranmelder-priser, når finalen løber af stablen på Aarhus Teater.

Når I er med i TeaterAnmelderiet følger alt dette med i pakken: 

  • Introduktionskursus for dig som underviser med oplæg, praktiske øvelser på gulv og skriveøvelser. Desuden får du et eksemplar af bogen ”Begejstring & brutalitet. En guide til anmelderens rolle” af Anne Middelboe Christensen. Kursusdagen afsluttes med spisning og teaterforestilling på Aarhus Teater.
  • En teaterforestilling på Aarhus Teater, som hele klassen tager ind og ser sammen.
  • Undervisningsmaterialer til undervisning i anmelderi hjemme på skolerne 
  • Prisuddelingsevent på Aarhus Teater for klassevinderne
  • Mød en skuespiller fra forestillingen: Et tilbud om at møde en af de skuespillere, der er med i den forestilling, eleverne skal anmelde.

Det koster 600 kr. pr. lærer og køb af teaterbilletter à 65 kr. til eleverne.

Herudover er det muligt at tilkøbe et tretimers teaterværksted på Aarhus Teater om den forestilling, eleverne skal anmelde. På teaterværkstedet arbejdes der kropsligt med tematikker med æstetiske greb fra forestillingen og eleverne får prøvet scenekunsten på egen krop. Pris 1000 kr./klasse

"TeaterAnmelderiets ambition er at inspirere elever på landets gymnasier til at deltage aktivt i den offentlige debat om dansk teaterliv – og det øvrige kulturliv - på det bedst mulige grundlag. Vi håber at pilotprojektet med gymnasierne i Østjylland kan brede sig til hele landet"

Konstitueret prorektor Jens Grund, DMJX (2022)

Hvordan kommer jeg med i TeaterAnmelderiet 2024/2025?

Vær med i TeaterAnmelderiet 2024/2025!


TILMELDING?

Hold øje med hjemmesiden her, eller tilmeld dig vores nyhedsbrev, så vil der i løbet af foråret 2024 komme praktisk information.  

KickOff TeaterAnmelderiet 2021
KickOff TeaterAnmelderiet 2021
TeaterAnmelderiet - Vinderne 2022/23
TeaterAnmelderiet - Vinderne 2022/23

Konkurrencen
i TeaterAnmelderiet

TeaterAnmelderiet er en konkurrence i kulturjournalistik – både i den klassiske anmeldergerning og i de nye formater, der hele tiden dukker op på sociale platforme.

Eleverne kommer til at dyste indenfor to kategorier:

  1. Den klassiske anmeldelse
  2. Anmeldelser i nye formater

Vi vil med materialet give eleverne og deres lærer nogle redskaber til at arbejde med teaterkritik – og husk, at så længe anmeldelsen er en personlig, faglig og vurderende refleksion over et værk, så er det kun fantasien, der sætter grænser.

Vi belønner vinderne med fribilletter til en af vores forestillinger. Eleverne vælger selv hvilken.

Alt for mange unge véd ikke, hvad der gemmer sig bag teatrets mure.

"De skal opleve det. Traditionelt er de tilskuere og objektive analytikere, men det at de nu også får lov til at være skabende og møde teatret med deres personlige holdning, er en virkelig god idé."

Dorte Granild, Lektor i dansk og mediefag, Aarhus Statsgymnasium

TeaterAnmelderiet 2022-2023: Se vinderne

Bedste klassiske
teateranmelderiet
Bedste nye format
teateranmelderi
Bedste detalje

Denne indledning:

Forestil dig, at du lever i en todimensionel verden. Alt er sort/hvidt. Al bevægelse er stationær og monoton. Samfundet er opbygget af én bestemt tro. Ingen indser realitetens sandheder. Men pludselig gør du...

Helena og Luna fra 2y på Egaa Gymnasium vandt Den bedste klassiske teateranmeldelse med denne begrundelse fra juryen:

Pappet blafrer i denne sansende anmeldelse af Erasmus Montanus. ’En papgris bliver revet itu og banket med en sort-hvid paphøne,’ står der. For øjnene har registreret alt – og set, hvordan skuespil og virkelighed smeltede sammen hos publikum. Visuelt og levende.

Læs anmeldelsen her

Maria, Louis og Nikolaj fra 1v, Aarhus HF og VUC vandt for bedste anmeldelse på Nye Formater med en twitter-fight imellem Erasmus Montanus’ hovedpersoner.

Juryens begrundelse:

"Twitterfight” fletter analyse, fortolkning og vurdering ind i en kontekst, der udover at ramme tonen i stykket, også er tilpasset både platformen (TikTok) og målgruppen (unge) gennem et humoristisk og nutidigt sprog. Denne detaljerede, gennemførte og nærmest fulde rolleprofil afspejler en god forståelse for karaktererne og deres interne relationer og har en sproglig genkendelighed, der er med til at understøtte stykkets pointe

Læs anmeldelsen her

Bedste Detalje blev en indledning skabt af Ursula, Sebastian og Giorgio fra 2a, Aarhus Statsgymnasium:

Juryens begrundelse:

De klassiske virkemidler placerer her læseren midt på scenen og går dermed i struben på målgruppen

Materialer og undervisningsvideoer

Undervisningsmateriale

Her finder du undervisningsmaterialet til TeaterAnmelderiet, som giver jer redskaber til at arbejde med teaterkritik. Der er bl.a. afsnit om:

  • Anmeldelsen som genre
  • Den klassiske anmeldelse
  • De nye formater
  • Ideer til at komme i gang
  • Uddrag fra teateranmelder Anne Middelboe Christensens bog "Begejstring og brutalitet"
  • Undervisningsvideoer (se videoerne nedenfor)

 

TeaterAnmelderiet undervisningsmateriale
TeaterAnmelderiet undervisningsmateriale

Undervisningsvideoer

Brug videoerne i undervisningen med dine elever. Anders Lange (tidl. kulturjournalist, og underviser på DMJX) giver jer en grundig indføring i TeaterAnmelderiet, den klassiske anmeldelse, anmeldelsen i nye formater og forskellige tekniske fif til, når I skal arbejde med anmeldelsen på de sociale medier. 


Andre tilbud i forbindelse med TeaterAnmelderiet

Læs mere om de forskellige tilbud, som med fordel kan kombineres med jeres deltagelse i TeaterAnmelderiet. 

Bestil et teaterværksted som optakt til I skal i teateret. Det er gratis* og er en 3 timers workshop, hvor vi arbejder fysisk med forestillingen. 

Værkstederne foregår på Aarhus Teater og varetages af en professionel teaterpædagog. Der kræves ingen forkundskaber hos eleverne.
Læs mere og bestil Teaterværkstedet her

*Teaterværkstedet er gratis for skoler i Aarhus Kommune. Andre skoler betaler 1000 kr. 

Formålet med materialet er at give dig og dine elever inspiration og redskaber til at arbejde med den teaterforestilling, I skal opleve sammen

Materialet er tilrettelagt, så det kan bruges både før og efter jeres besøg i teatret. Det knytter sig ikke til en bestemt forestilling, men favner bredt, så det vil kunne bruges til at åbne for mange forskellige typer af teateroplevelser, fra små intime forestillinger til musicals og store opsætninger

Hent materialet her.

I kan møde en af skuespillerne fra forestillingen og stille spørgsmål til f.eks. det at arbejde som skuespiller eller noget specifikt om forestillingen, I er nysgerrige på. Arrangementet varer en times tid, og foregår som regel på Aarhus Teater, men i enkelte tilfælde kan skuespilleren også komme ud til jer.

Eleverne forbereder spørgsmål, som mødet tager udgangspunkt i. I skal altså ikke forvente et færdigt oplæg.
Arrangementet er gratis. 
Læs mere og bestil her

Aarhus Teater Læring byder på mange forskellige tilbud - alt fra lærerkurser til skriveworkshops for eleverne.
Se bland andet: 


"Jeg tror og håber, at TeaterAnmelderiets blanding af faglig introduktion til teatrets sprog, teaterbesøg, skrivning, remediering og møder på tværs af skoler vil give eleverne teater-appetit. Det vil helt sikkert også give dem en dybere faglig og dannelsesmæssig indsigt i teatrets verden. Som dansklærer er det en velkommen mulighed for at arbejde med elevernes ”personlige stemmer”, faglige argumentation og remediering på en autentisk måde."

Dorte Granild, Lektor i dansk og mediefag, Aarhus Statsgymnasium

Det vil helt sikkert også give dem en dybere faglig og dannelsesmæssig indsigt i teatrets verden.

TeaterAnmelderiet er et samarbejde mellem Aarhus Teater Læring (ATL) og DMJX (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - ved kulturjournalist Anders Lange) og et antal østjyske gymnasier. 

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
DMJX Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Modtag skole-relevante nyheder fra AT Læring

Aarhus Teater Lærings nyhedsbrev holder dig informeret om nye værksteder, undervisningsmaterialer og relevante skoleforestillinger.

Du kan til enhver tid framelde dig tjenesten igen via linket nederst i nyhedsbrevene.