Scala
Dato
7. - 12. marts 2024
Pris inkl. gebyr
kr. 320
Varighed
ca. 2 timer og 15 min. inkl. pause
Gæstespil fra Nørrebro Teater og Folketeatret
Jytte fra marketing er desværre gået for i dag
Et satirisk og musikalsk komedieshow om det uperfekte menneske og det moderne arbejdsliv
Vi spiser kage, selv om vi er på slankekur. Vi står i kø til Black Friday, men betaler med glæde vores ubrugte fitness-abonnement. Vi er forandringsparate til fællesmøder, workshops, strategidage og PowerPoint-præsentationer, men glemmer alt om missioner og visioner, så snart det er hverdag igen.
Forestillingen tager fat i alle de problemer… undskyld: udfordringer … der opstår, når det uperfekte menneske forventes at have den perfekte adfærd. Hvorfor er det så svært for os at følge gode argumenter, planer og sund fornuft? Hvorfor falder vi i gang på gang? Og hvad skal der til for at skabe forandring i den virkelige verden?
Jytte fra marketing er desværre gået for i dag er bygget over Morten Münsters bestsellerbog fra 2017 om adfærdsdesign, og Nørrebro Teaters publikumshit er indtil nu set af mere end 30.000. Instruktør Anastasia Nørlund, der i denne sæson også sætter Aarhus Teaters Force Majeure i scene, sørger for rammerne sammen med den talentfulde scenograf Julian Juhlin. Han er desuden aktuel som scenograf på Aarhus Teaters Natten – en teaterkoncert i denne sæson. Fem musikalske skuespillere fører os med løssluppen satire gennem de forlorne floskler fra corporate lingo.
Glæd dig til en tankevækkende forestilling med genkendelige og urkomiske situationer fra hverdagen hjemme og på arbejdspladsen.
KØB SÆSONKORT OG SPAR 10% PÅ BILLETTER
Med Aarhus Teaters sæsonkort får du rabat på alle dine billetter - også dem til dine ledsagere. Kortet koster 100 kr. Til gengæld får du:
- 10% rabat på alle billetter du køber i sæson 23/24
- ingen binding på købsmængde, datoer eller forestillinger
Er I for eksempel to eller flere afsted på teatertur får I altså 10% på alle jeres billetter, såfremt du er logget ind på sæsonkortet.
Rabatten gælder kun på løssalgsprisen. Læs mere om vores rabatter her.
Holdet bag
Morten Münster
FORFATTER
Anastasia Nørlund
DRAMATISERING
Anastasia Nørlund
ISCENESÆTTELSE
Joy-Maria Frederiksen
Instruktør ved genopsætning
Julian Juhlin
SCENOGRAFI
Markus Artved
MUSIK & LYDDESIGN
Jim Falk
VIDEO- & LYSDESIGN
Christel Stjernebjerg, Amalie Stitz
KOREOGRAFI
Medvirkende
Rikke Buch Bendtsen, Troels Malling, Niels Skovgaard Andersen, Mathilde Lundberg, Albert Stein Ankerstjerne