EVITA

Handlingen i musicalen

En biograffilm bliver afbrudt med nyheden om, at den argentinske førstedame Eva Perón er død i en alder af 33 år (En biograf i Buenos Aires). Nationen sørger (Requiem), mens borgeren Che ser undrende til og beslutter sig for i et tilbageblik at vise, hvordan Eva Perón i årevis har udrettet… ingenting (Sikke et cirkus).

I 1934 bor 15-årige Eva Duarte i provinsbyen Junín og drømmer om et bedre liv i Buoenos Aires. Eva møder og forelsker sig i sangeren Augustín Magaldi (I de tusinde stjerners nat) og overtaler Magaldi til at tage hende med til Buenos Aires. Ved ankomsten til storbyen synger Eva om sine drømme og ambitioner om at blive skuespiller (Buenos Aires). Hun forlader hurtigt Magaldi, og Che fortæller historien om, hvordan Eva går i seng med de rette mænd for at kravle op ad den sociale rangstige og bliver model, radiostjerne og skuespiller (Farvel og tak nu).

Che fortæller derefter om både et politisk højreorienteret kup i 1943 og om Evas succes og antyder, at argentinsk politik og Evas karriere snart kommer til at følges ad. Han introducerer desuden den ambitiøse oberst Juan Domingo Perón, som er i færd med at gøre karriere inden for politik. I et musikalsk spil konkurrer Perón og andre militære figurer herefter om magten og udstiller deres politiske strategier (Det muliges kunst).

Efter et ødelæggende jordskælv i San Juan organiserer Perón en velgørenhedskoncert i Luna Park. Eva deltager og møder Magaldi, der afviser hende på grund af hendes tidligere opførsel. Perón taler på scenen, og da han forlader den, møder han Eva (Velgørenhedskoncert). De finder sammen i al hemmelighed efter koncerten, og Eva hentyder, at hun kan hjælpe Perón til magten (De kan tro jeg bli’r god for Dem). Eva får Peróns elskerinde til at flytte ud af hans hjem (Pak din kuffert og forlad din ven) og rykker selv ind hos Perón, hvor hun introduceres til det bedre borgerskab og den argentinske hær, som dog møder hende med foragt (Peróns sidste fangst).

I 1946 er Perón blevet forfremmet til general i hæren og stiller op som præsidentkandidat. Han diskuterer sine chancer for at vinde valget med Eva, og snart arrangerer de sammen demonstrationer, hvor folket viser deres støtte i håbet om en bedre fremtid. Perón og hans allierede planlægger at skille sig af med alle, der står i vejen for dem (Et nyt Argentina).

Anden akt

Perón vinder præsidentvalget i 1946 (På Casa Rosadas balkon), og fra præsidentpaladsets balkon taler Eva til sine tilhængere og afslører, at hendes sande kald ikke er berømmelse, men at være der for sit folk (Græd ikke mer’ Argentina). Che filosoferer over prisen for berømmelse, mens Eva danser med Perón til det bal, der fejrer hans indsættelse som præsident (Åh sikket talent). 

Eva vil promovere perónismen og imponere det argentinske folk med sin glamourøse fremtræden. Hun planlægger en Europa-tur, mens hendes modekonsulenter klæder hende på til succes (Stråler som regnbuen). Che repræsenterer forskellige landes ledere, som reagerer både positivt og negativt på Eva (Regnbueturen). Hun udviser foragt for overklassen, mens Che – som foregiver at være en tilfældig bonde – beder hende om at overholde sit løfte og hjælpe dem i nød (Jeres syngepige har ikke lært). Eva opretter Eva Perón Foundation, som skal stå i spidsen for hendes velgørenhedsarbejde. Che beskriver Evas kontroversielle velgørende arbejde og potentielle pengehvidvask (Og pengene væltede ind). 

Eva ankommer til en kirke for at gå til nadver, mens hendes tilhængere ser på (Santa Evita), men forsvinder ind i en trancelignende tilstand og begynder at hallucinere. Hun forestiller sig, at Che beskylder hende for at udnytte det argentinske folk til sin egen fordel og give dem, der ikke støtter hende, mundkurv på. Eva svarer ham kynisk, at der ikke er nogen ære i at forsøge at løse verdens problemer fra sidelinjen (Eva og Ches vals). Til slut indrømmer Eva over for sig selv og Che, at hun er døende af kræft, og efterfølgende indser hun, at Perón elsker hende for, hvem hun er, og ikke kun for, hvad hun kan gøre for ham og hans karriere (Elsk mig nu). 

Peróns generaler bliver træt af, at Eva blander sig i det politiske arbejde og forlanger, at Perón får hende til at forlade politik. Perón nægter og hævder, at de aldrig ville have nået så langt uden Eva (Hun er en diamant), men han indrømmer, at hun ikke vil være i stand til at arbejde meget længere på grund af hendes kræftsygdom. Eva er fast besluttet på at stille op som Argentinas vicepræsident, men Perón frygter et militært kup, ligesom han mener, at Evas helbred er for svagt til så stressende et arbejde. På trods af sit dårlige helbred insisterer Eva på at fortsætte (Se de tåber).

Eva indser til slut, at hun er døende, og hun giver afkald på sit kandidatur til posten som vicepræsident. I stedet erklærer hun sin evige kærlighed til det argentinske folk (Evas sidste radioudsendelse). Lige før hun dør, ser hun sit liv passere revy (Montage), og Eva beder om tilgivelse og tænker over sit valg om berømmelse frem for et langt liv (Klagesang). Da Eva dør, bliver hendes krop balsameret, og Che fortæller, at der skulle bygges et monument, hvor hendes krop kunne bevares - men det er kun piedestalen, der bliver opført, for Evitas lig forsvinder i de næste 17 år.