Et juleeventyr Aarhus Teater
Store Scene

Store Scene

Dato

Spillede i 2022


Et Juleeventyr

Dickens’ vidunderlige familieklassiker tænder julelys i alle små og store hjerter

Vi garanterer, at julen bliver hvid, når Et Juleeventyr vender tilbage til Aarhus Teaters Store Scene. Her bringer vi hele familien sammen om den søde juletid med alle de gaver, der hører stort teater til: En gribende fortælling, veloplagt skuespil, visuelt smukke scenebilleder, dragende kostumer og kendte julesalmer som Dejlig er den himmel blå og Det kimer nu til julefest – spillet med et smittende strøg af elektroniske beats. Så glæd jer til en helt igennem magisk og hjertesmeltende oplevelse med Charles Dickens’ fabelagtige spøgelseshistorie om gnieren Ebenezer Scrooge.

Scrooge vrisser med et hjerte, der er hårdt og koldt som sten, når folk ønsker ham glædelig jul. Indtil han får besøg af først sin afdøde kompagnon Jacob Marleys genfærd og så af tre ånder -  alle med det budskab, at han må lære omsorg og menneskelighed for ikke at dø og vandre om i evig ensomhed. Det er historien om en mand, der har glemt at leve, men som juleaftensdag får en sidste chance for at åbne sit hjerte og ændre sit liv.

I spidsen for et forrygende hold af Aarhus Teaters skuespillere byder vi på karismatiske Jacob Madsen Kvols i den store hovedrolle som gnavpotten Scrooge. Jacob Schjødt har instrueret, og Benjamin La Cour stået for scenografien – begge anmelderrost for at vise ”hvordan en klassiker kan fornys og være traditionel på samme tid”. Sammen med kostumedesigner Karin Betz har de skabt en ny og fængslende udgave af Et Juleeventyr baseret på Harry Potter-dramatikeren Jack Thornes version. Julens elskede sange er poetisk og dansabelt fortolket af Aarhus Teaters nyskabende huskomponist Marie Koldkjær Højlund i samarbejde med Anders Boll og Steffen Lundtoft.

Forestillingen blev nomineret til hele tre Reumert-priser i 2021, blandt andet til prisen som Årets Forestiling.

Baseret på romanen A Christmas Carol af Charles Dickens i en ny dramatisering af Jack Thorne, Colombine Teaterförlag
Forestillingen er støttet af

CAC Fonden

præsenteres i samarbejde med 

Et Juleeventyr 2022 Aarhus Teater fotograf Emilia Therese
"Årets juleforestilling er hjertevarm og smuk at se på"
Iscene
"En fremragende juleforestilling for hele familien, der på den helt store klinge spiller med teatrets magiske muskler"
Kop Kultur

Kulturleben.dk

Scenekanten

Teateranmeldelse.dk

Out & About

Børn i Byen

Ungt Teaterblod

Kulturtid.dk

Holdet bag

Charles Dickens
Af
Jack Thorne
Dramatiseret af
Julie Petrine Glargaard
oversættelse
Jacob Schjødt
Iscenesættelse
Benjamin La Cour
Scenografi
Karin Betz
kostumedesign
Mathias Hersland / Anders Tinggaard
Lysdesign / Genopsætning af lysdesign
Lars Gaarde
Lyddesign
Marie Koldkjær Højlund, Anders Boll, Steffen Lundtoft
Musik af

Medvirkende

Jacob Madsen Kvols, Christian Hetland, Emilie Rasmussen, Emil Prenter, Anders Baggesen, Mette Klakstein, Amanda Friis Jürgensen, Kim Veisgaard, Rebecca Rønde Kiilerich, Martin Ivan, Lærke Erhard Huniche*, Christoffer Hartmann*, Line Weien Hoffmann**, Johannes Johansen**
Elias Mastrantones / Storm Fournais Langschwager
*Studerende ved DDSKS, Skuespil, Aarhus
**Studerende ved DDSKS, Musical, Fredericia

Et juleeventyr Aarhus Teater 2022

Udvalgte fotos fra forestillingen

Om at male en julestemning frem
Instruktør Jacob Schjødt fortæller om handlingen:
Teaser for forestillingen 
Lyden af jul: hørt på ny og alligevel kendt
Lav din egen forestilling

Modelteatret forestiller Store Scene og baggrunden bestemmer du selv. Måske en scene fra Et Juleeventyr. Måske noget du selv tegner? Eller et flot landskab printet ud fra web? 

Modelteatret koster 50 kr og kan købes i forbindelse med Et Juleeventyr

Modelteater til et juleeventyr

Er du rig?

Et Juleeventyr handler i bund og grund om at finde ud af hvad ægte rigdom består af. Scrooge er måske nok rig på penge, men kan han få øjnene op for en anden form for rigdom.

Hvad består jeres rigdom i?

Aarhus Teater Læring holder teaterværksteder for skoleklasser i forbindelse med vores skoleforestillinger af Et Juleeventyr. Som en del af dette beder de børnene om at sætte ord på hvad deres rigdom består af. Det bliver ofte en meget rørende og personlig samtale.

Prøv selv med din teatergæst. Måske ordene her kan inspirere samtalen?

aarhus teater ord
Et Juleeventyr 2022 Aarhus Teater fotograf Emilia Therese