Dødsdansen Aarhus Teater
Scala

Scala

Dato

24. - 26. okt. 2024

Pris

95 - 295 kr.

Varighed

ca. 70 min. uden pause


Gæstespil fra Holstebro Dansekompagni

 

Dødsdansen

Intens og nærværende danseforestilling baseret på August Strindbergs ikoniske mesterværk.

Med Dødsdansen sender det internationalt anerkendte Holstebro Dansekompagni dig på en gribende og fysisk rejse ind i parforholdets magtkampe, når de tre dansere udfolder August Strindbergs hårdtslående værk af samme navn fra år 1900.

Efter 25 års ægteskab er forelskelsens varme glød for længst gået ud, og Alice og Edgar står over for nogle skæbnesvangre beslutninger, der udfordrer deres liv og deres forhold. Ind i deres isolerede verden træder en ung slægtning ved navn Kurt, farlige følelser antændes, og ægteskabsdramaet udvikler sig pludselig til et trekantsdrama.

Med et internationalt ensemble på scenen – anført af Marie Brolin-Tani, Alexander Bourdat og Lionel Ah-sou – bliver Dødsdansen en kulturel og følelsesmæssig smeltedigel, der appellerer til alle sanser. Her skildres karakterernes indre kampe og relationer på en tidløs og dybt bevægende måde. Musikken, der inkluderer udvalgte sange af selveste Nina Simone, sætter følelserne endnu mere på spidsen.

Dødsdansen er en dramatisk, poetisk og humoristisk danseforestilling og en fysisk nyfortolkning af Strindbergs kendte værk. Den er koreograferet og iscenesat af Thomas Bentin, der i mange år har høstet anerkendelse over store dele af verden for sit koreografiske arbejde.

Du kan glæde dig til en smuk fusion af dans, musik og drama, der trækker dig ind i en både intim og højspændt konflikt.

Note: Grundet skade erstattes Melody Putu med Alexandre Bourdat. Stor tak Melody Putu for at udvikle forestillingen.  

En hvirvlende og fascinerende danseforestilling om hvordan både vold og kærlighed kan binde mennesker sammen

Iscene

Moderne danseteater, som er til at forstå for alle med åbne øjne og ører. Nye danseinteresserede kan begynde her

Weekendavisen

Den står på kærlighedshad for fuld skrue, når Strindbergs ’Dødsdansen’ bliver omsat til indædt magtkamp og sort komik

Politiken

Voldsom lænestolsdans over Strindbergs bitre replikker. Udført af modne dansere med masser af kærlighedskilometer i benene. [...] yderst vellykket danseteaterforestilling.

Information


Gratis aftertalk med Dorrit Bøilerehauge og Marie Brolin-Tani

Efter forestillingen torsdag d. 24. oktober inviterer vi til en inspirerende talk med koreograf Marie Brolin-Tani og akademiker, model og influencer Dorrit Bøilerehauge.

Samtalen dykker ned i, hvordan kunst som eksempelvis dans og mode kan ændre vores syn på alder, bryde med fordomme og skabe nye fortællinger om skønhed, fysisk kunnen og aldring.

Nyd et glas i Scala Foyer og bliv klogere på, hvordan vi kan skabe en mere inkluderende og nuanceret diskurs om alder i dag.

Dorrit Bøilerhauge
Dorrit Bøilerehauge
Marie Brolin-Tani
Marie Brolin-Tani

Holdet bag

Marie Brolin-Tani, Melody Putu
Koncept & idé
Thomas Bentin
Koreografi & iscenesættelse
Christian Tronhjem
Musik & lyddesign
Åsa Gjerstad
Kostumedesign
Hans-Olof Tani
Lysdesign
David Price
Koreografisk konsulent
Skabt i samarbejde med danserne
Marie Brolin-Tani, Alexander Bourdat, Lionel Ah-sou