Panic!
Stiklingen

Stiklingen

Varighed

2 timer inkl. pause

OBS!

Der anvendes ufarlig røg i forestillingen

Dato & pris

Spiller ikke længere på Aarhus Teater


PANIC!

Urpremiere på ny dansk dramatik af Madame Nielsen om den afbrændte planet og en ny generation af unge

PANIC! foregår her og nu. I fremtiden. Som aldrig kommer. PANIC! handler om generationen, hvis forældre og bedsteforældre har brændt planeten af og efterladt en verden fuld af varer, underholdning og teknologiske mirakler. Men fremtiden er aflyst. Kort sagt: PANIC!

Med PANIC! tager Madame Nielsen os med ind i de glødende landskaber, hvor livet er en drøm, ingen længere drømmer. Et rædselsscenarie om den katastrofe, som kommer, uanset hvad vi gør. Den nye og måske sidste generation af performere og skuespillere skal spille en helt anden rolle, både på scenen og udenfor, end selv de største skuespillere i danmarkshistorien har gjort, hvis de skal overleve den katastrofe, de gamle har overladt dem. PANIC!

Madame Nielsen, der er et af dansk teaters helt store navne og med betydelig international gennemslagskraft, har gennem mange år været optaget af tidens og verdens store spørgsmål og kamppladser: flygtninge, demokrati, identitet og klima. Nu har hun skrevet dette værk specielt til den nye generation af skuespiltalenter fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus. Til de performere, der lige om lidt er klar til at springe ud i verden.

PANIC! er nu eller aldrig på Stiklingen – og du skal skynde dig, før det hele er alt, alt for sent!

Produceres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole, Aarhus 

 

 

reumert nominering
"Årets dramatiker: Madame Nielsen"
Reumert nomineret 2023
"En morsom og nuanceret undergangs-cli-fi"
Weekendavisen
"Når først latteren er stilnet af, er det netop denne fornemmelse af stille panik, der står tilbage og dirrer i luften"
Kristeligt Dagblad

Fremragende holdpræstation i gakket og dystert apokalypseepos

Iscene

Omringet af alle verdens problemer, måske er det meningen, at jeg skal føle panikken?

Den 4. Væg

Godt humør og medmenneskelig overbærenhed - sammen med en tilgivelse, der rammer ind i en stærk sorg

Information

Bevæger sig fra humor til verdens undergang i en velfungerende iscenesættelse

Jyllands-posten

Hver enkelt skuespiller gnistrer alene, stråler i samspil og indgår i kollektive succesfulde afviklinger af helstøbte scener

wrdsmth.xyz

Panic! Foto Rumle Skafte for Aarhus Teater

Om titlen Panic!

I januar mødes den globale politiske- og forretningselite til World Economic Forum (WEF) i
Davos i Schweiz, for at løse intet mindre end de problemer, der truer vores verden allermest.
Under mødet i 2019 holdt den svenske klimaaktivist Greta Thunberg én af sine nok mest
berømte taler Our house is on fire, og det er den, der har inspireret til titlen PANIC!

I talen siger Greta Thunberg blandt andet:
“Adults keep saying: ‘We owe it to the young people to give them hope.’ But I don’t want your
hope. I don’t want you to be hopeful. I want you to panic. I want you to feel the fear I feel everyday. And then I want you to act. I want you to act as you would in a crisis. I want you to act as if our house is on fire. Because it is"

Holdet bag

Madame Nielsen
TEKST AF
Camille Sieling Langdal
ISCENESÆTTELSE
Laura Løwe
SCENOGRAFI
Kasper Daugberg
lysdesign
Sebastian Toft 
Lyddesign 

Medvirkende 

Alle studerende ved DDSKS, Skuespil, Aarhus
Cast
  • Alexander Bryld Obaze
    Alexander Bryld Obaze
  • Amalie Husted Mørup
    Amalie Husted Mørup
  • Christoffer Hartmann
    Christoffer Hartmann
  • Laura Kjær
    Laura Kjær
  • Lærke Erhard Huniche
    Lærke Erhard Huniche
  • Rasmus Arved Monrad
    Rasmus Arved Monrad
Madame Nielsen
Skræddersyet af Madame Nielsen

Forfatter og dramatiker Madame Nielsen har skrevet PANIC! specielt til den nye generation af
skuespiltalenter fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus. Det er en fortælling om den
klimakrise, vi står midt i, og om det rædselsscenarie af en katastrofe, som nærmer sig:
menneskets totale undergang

Madame Nielsen fortæller, at det er altafgørende for teksten, at den netop er skrevet til den nye generation:

”Den giver ordet og magten til handling til dem, og det er nu op til dem at udleve håbet for livet på jorden. Det er selvfølgelig et stort ansvar at give til så unge mennesker, men jeg tror, at netop et sådant ansvar og vores tro på dem vil give deres liv både på scenen og uden for den, i virkeligheden, den ’mening med livet’, og det håb, som mange mennesker i vor tid leder efter uden at finde.”

De har viljen og muligheden for nu og her at skabe en helt ny og samtidig om ikke urgammel så
mere ’oprindelig’ livsform, som vil kunne gøre det muligt at bevare livet på Planeten Jorden i al
dets mirakuløse mangfoldighed."