Når vi døde vågner
Henrik Ibsens sidste skuespil, hvor den pulserende og allestedsnærværende natur æder sig ind på de forstenede eksistenser
Billedhuggeren Arnold Rubæk vender sammen med sin kone, Maja, hjem til Norge efter mange år i udlandet. De er rastløse og har ikke rigtig noget at sige til hinanden. De indlogerer sig på et kursted i bjergene – omsluttet af den klare luft, duftene på højfjeldet og ikke mindst den gennemtrængende lyd af stilhed. Men så dukker bjørne- og skørtejægeren Ulfheim op. Han vækker de slumrende længsler i Maja, og hun tager med ham på fjeldet for at fælde en bjørn. Samtidig på kurstedet møder Arnold sin tidligere muse, Irene. Hun stod model for ham til den skulptur, der gjorde ham verdensberømt. Men Irene anklager ham for at have stjålet hendes liv ved at vælge kunsten frem for kærligheden og et liv med hende.
Det norske dramatikerfyrtårn Henrik Ibsen skrev sit sidste stykke i 1899, få år inden sin død, og det centrale spørgsmål for Ibsen, hans hovedpersoner og mennesker til alle tider er: Har jeg gjort det rigtige? Har jeg egentlig levet nok?
Skuespillerne Kasper Leisner og Patrick Baurichter gæster teatret i rollerne som henholdsvis Arnold og Ulfhejm, imens Irene og Maja spilles af henholdsvis Mette Døssing og Sofia Nolsøe fra Aarhus Teaters ensemble.
Den unge, gnistrende instruktør Amanda Linnea Ginman sætter i scene. Hun har tidligere høstet roser for Damphjerte og Klædt af på Aveny-T. Aarhus Teaters huskunstnere Nathalie Mellbye og Marie Koldkjær Højlund skaber henholdsvis scenografi og lyddesign, urovækkende og kalibreret med blik for katastrofen.
