Spilleperiode
Forestillingen spillede i sæson 21/22
Man vokser op
Oplev to nye dramatikertalenter i et gnistrende møde med Tove Ditlevsen, når Aarhus Teater sætter to af hendes stærke værker på scenen i én og samme forestilling
I disse år oplever vi en sand Tove Ditlevsen-revival, ikke bare herhjemme, men også i udlandet. Tidligere på året udkom tre af hendes bøger i England og USA, og The New York Times kaldte hende ”et skræmmende stort talent”. Hun er en af vores mest markante litterære stemmer med en ufattelig indlevelsesevne og solidaritet med de såkaldt brændte børn og deres klemte liv. Nu omskaber to dramatikertalenter fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus to af Tove Ditlevsens hårde og stærke romaner til vital scenekunst. De to romaner har rod i 1940’ernes arbejderklasse i de barske københavnske brokvarterer, men hendes erfaringer er tidløse.
Regina Rex dramatiserer Ditlevsens debutroman, Man gjorde et barn fortræd (1941), der handler om den 19-årige Kirsten. Hun virker umiddelbart hæmmet og introvert, men inden i hende findes en uoverskuelig vrede. Hun søger tilbage i sin barndoms erindringer og må erkende, at hun var et barn, man gjorde smerteligt fortræd.
Ingeborg Thomsen dramatiserer For barnets skyld (1946). Her møder du den 12-årige Birgit, skilsmissebarn og trængt af forældrenes egoistiske handlinger, der med forslået sort humor kaldes ’til barnets bedste’.
De to dramatiseringer bliver to enaktere samlet under titlen Man vokser op. På scenen får du blandt andet Aarhus Teaters Emil Prenter og Lasse Steen sammen med Luise Skov og Amanda Friis Jürgensen. Den fremadstormende instruktør Sigrid Johannesen iscenesætter, og Aarhus Teaters Reumert-vindende husscenograf David Gehrt udformer scenografien.
Produceret efter aftale med Teaterforlaget Songbird AS og Gyldendal Group Agency
"Et af sæsonens mest opløftende møder med ung skuespilkunst på en dansk scene"
- CPH Culture
"Der er masser af ungdommelig energi i forestillingen om Tove Ditlevsens coming-of-age. Der er liv og nærvær i de karaktererne, og der er angst, svære følelser, rørende håb, handlekraft og mindre melankoli end hos Ditlevsen"
- P.O.V. International
Holdet bag
FOR BARNETS SKYLD
af
Tove Ditlevsen
Dramatiseret af
Ingeborg Thomsen*
MAN GJORDE ET BARN FORTRÆD
af
Tove Ditlevsen
Dramatiseret af
Regina Rex*
Sigrid Johannesen
ISCENESÆTTELSE
David Gehrt
SCENOGRAFI & KOSTUMEDESIGN
Anders Kjems
Lysdesign
Julie Pedersen
Lyddesign
MEDVIRKENDE
Lasse Steen, Emil Prenter, Luise Kirsten Skov, Amanda Friis Jürgensen**
*Studerende fra DDSKS, Dramatisk Skrivekunst, Aarhus
**Studerende fra DDSKS, Skuespil, Aarhus
Præsenteres i samarbejde med
Den Danske Scenekunstskole
OM TOVE DITLEVSEN 1917-1976
Tove Ditlevsen blev født på Vesterbro i København i 1917. Hendes barndom var præget af fattigdom og et kompliceret mor-datter-forhold, der er tematiseret gennem forfatterskabet. Allerede som 12-årig begyndte Tove Ditlevsen at skrive digte, og siden så hun sig ikke tilbage.
Tove Ditlevsens forfatterskab har i de senere år fået en bemærkelsesværdig revival med øget opmærksomhed i bl.a. USA, og hendes værker – digte, essays, noveller, romaner – virker fortsat i dag ekstremt vedkommende og tiltrækker stadig nye fortolkere.
Også personen Tove Ditlevsen fylder meget: hendes sårbarhed, barske humor, befriende ligefremhed og vilje til at involvere sig i andre menneskers liv og problemer i hendes læserbrevkasse.
Tove Ditlevsens forfatterskab hænger fra den første digtsamling ”Pigesind” til den sidste essaysamling ”En sibylles bekendelser” sammen. Hun fortæller i alle bøger historien om det "brændte" barn og dets hårde liv. Barnet støder sig - også som voksen - på tilværelsen, som er nådes- og næsten også glædesløs. Livet bliver derfor gennemtrukket af en smerte, som kan virke uoverkommelig.
Tove Ditlevsen tog sit eget liv i 1976, 58 år gammel.
(Fra forfatterweb.dk)
UDDRAG FRA MANUSKRIPT
Der er mange børn, som leder efter en voksen, men voksne er jo også bare børn, der er blevet lidt højere.
De voksne kan snuble i livet og lande forkert.
De kan glemme de ting, som for dem er små, og for barnet stort.
De voksne kan blive så syge i hjertet, at børnene gror bekymrings-rynker.
De kan have de dér øjne, som er sært forkerte.
De kan brænde ud, eller stå og blafre ubeslutsomt i vinden.
De kan flygte.
De kan være så varme at man brænder sig, eller så kolde at kroppen isner.
De kan lade sig opsluge af alt det, som er for uhåndgribeligt, til at man kan holde det i sine arme, som man holder et spædbarn.
Man må tilgive de voksne. Ikke for deres skyld. Men for sin egen.