Tro, håb & kærlighed

Interview med Bjarne Reuter
Af Michael Holbek

Det store uskyldstab

Bjarne Reuter blev engang spurgt, hvad han ville være, hvis han ikke var forfatter. Svaret lød: ”Ulykkelig.” Og vi andre kan i den grad prise os lykkelige over, at han netop blev forfatter, for i snart 50 år har han fortalt historier, vi ikke kan få nok af.

En vildtvoksende fantasi, saftig humor og en forkærlighed for dem, der ikke har deres på det tørre, har gjort Bjarne Reuter til den mest læste forfatter i det danske litteraturlandskab. Han har skrevet mere end 80 bøger i et utal af genrer til børn, unge og voksne. De seneste 25 år har han toppet listen over de forfattere, der får flest bibliotekspenge, og flere af hans bøger er fast pensum i folkeskolerne. Som fx ungdomsromanen Når snerlen blomstrer fra 1983, der året efter, med nyt manuskript af Bjarne Reuter og Bille August, blev filmatiseret under titlen Tro, håb og kærlighed og fik tordnende succes. Og netop Tro, håb & kærlighed giver Aarhus Teater nu for første gang sceneliv.

”Jeg er glædeligt overrasket over, at Tro, håb og kærlighed her 40 år efter sættes op som teaterforestilling. Jeg har aldrig selv tænkt den på en scene, men jeg synes, det er oplagt og godt set. Historien har jo vist sig langtidsholdbar, fordi der åbenbart er noget universelt over den aldersgruppe,” siger 73-årige Bjarne Reuter.

Tungt at blive voksen så brat
Tro, håb og kærlighed handler om en gruppe unge mennesker, der endegyldigt mister barndommens uskyld, da de skal til at træde ind i voksenalderen. Vi følger især vennerne Bjørn og Erik og pigerne Anna og Kirsten. Bjørn er splittet mellem sin ned­arvede småborgerlighed og drømmen om et andet og friere liv. Han falder pladask for Anna, forelskelsen stikker og prikker over det hele som champagnebobler, men pludselig bliver Anna gravid. De må skrabe penge sammen, så Anna kan få en illegal abort på køkkenbordet hjemme hos en kvaksalver.

”Det var jo en tung oplevelse at blive voksen på så brat en måde,” siger Bjarne Reuter, der også gør det tydeligt, at man som ung i de år stod meget alene med de store dilemmaer: ”Både i bogen og filmen fylder forældrene meget lidt, fordi man som ung dengang aldrig talte om følelser med dem. Mine forældre var statister i mine ungdomsår. Vi levede hver vores liv. Desværre, for jeg kunne godt have brugt en voksen i ny og næ. Men heldigvis har meget ændret sig siden dengang, og jeg bilder mig ind, at jeg er mere tilstedeværende som far,” siger han.

Twist and Shout
Tro, håb og kærlighed er dog meget mere end det traumatiske syndefald. Den er et formidabelt portræt af unge mennesker, der også forelsker sig, drikker, fester og danser. Ungdom, der lever – ikke som om hver dag var den sidste, men i håbet om alt det fantastiske, der skal komme. Et farvel til de sure, sæbeskurede 50’ere og et goddag til de optimistiske, twistende og skrigende 60’ere. Og så er det en forestilling spækket med musik. Forældrenes Giro 413-koryfæer som Birthe Wilke og Raquel Rastenni bliver nu overdøvet af ungdomskulturens nye elektriske idoler. For eksempel glemmer Bjarne Reuter aldrig selv det øjeblik i 1963, da han som 13-årig fik en oplevelse af, at intet igen ville blive som før.

”Jeg hørte Beatles første gang i radioen med ”From Me to You”, og jeg husker det som revolutionerende. En omvæltning og et point of no return. Det var en helt ny lyd, min lyd, og jeg tænkte: endelig!”. Og netop dén følelse gennemstrømmer Tro, håb og kærlighed.