Billetter på Aarhus Teater 

Priserne på Aarhus Teater varierer alt efter forestilling, spilledag, scene og valg af sæde. Pladser kan være nummerede og unummerede. På denne side finder du et overblik over vores billet- og rabatordninger. 

Om priserne
Priserne vi oplyser på hjemmesiden er løssalgsprisen, men klikker du "køb billet" vil du kunne vælge andre billettyper med rabat. Scenerne Scala, Studio og Stiklingen har enhedspriser på løssalgsbilletter til alle spille­dage. Billetpriserne på Store Scene er inddelt i følgende kategorier: O, A, B, C og D, hvor pladserne O og A vurderes at være de bedste i salen. Pladserne B, C og D på balkonerne kan være med begrænset udsyn. 

På Scala og Store Scene er pladserne nummeret. Dvs. at du på din billet har en fast plads på en række. Som regel har forestillinger på Studio og Stiklinger mv. unummerede pladser. Dvs. at du selv skal finde din plads, når du går ind i salen. 

Alle priser listet på hjemmesiden er inkl. et billetgebyr på 15 kr. Bemærk: Billetter refunderes kun i forbindelse med aflysninger af forestillinger.


Få 10% rabat med Sæsonrabat

Spar penge uanset alder, antal og scene

Med "Sæsonrabat 24/25" får du 10% rabat på løssalgsbilletter, der spiller i sæson 24/25 uanset scene, plads eller antal. Sæsonkortet koster 100 kr. og er bundet op på dit online login. Er I for eksempel to eller flere afsted på teatertur får I altså 10% på alle jeres billetter, såfremt du er logget ind på sæsonkortet. Efter du har købt "Sæsonrabat 24/25" skal du huske at logge på din profil og vælge billettypen. Først herefter vil du få den rette rabat på dine billetter. 

NB! Rabatten gives ikke på små børneforestillinger, ekstra arrangementer som foredrag mv., Aarhus Teater Podwalk og forestillinger under Udflugten.

Sæsonrabat 

Mængderabat 
Abonnement / Sæsonkunde 

Sæsonkunde 24/25 på Store Scene og Scala

Tegn abonnement og bliv Sæsonkunde 24/25 gennem nedenstående link. Læs her og fordelene og hvordan tilkøb af billetter med anden rabat gøres.

For at tegne abonnement og blive Sæsonkunde i sæson 24/25, skal du vælge minimum 3 forskellige forestillinger på Store Scene og/eller Scala i samme første køb. Herved opnås de 50 kr. i rabat pr. billet, du køber. Du opnår dermed den største rabat og kan sikre dig billet og de bedste pladser til forestillinger i den pågældende sæson. 

Tilkøb af billetter
Når du først er Sæsonkunde for en sæson, kan du altid købe flere billetter til samme sæson og få 50 kr. i rabat pr. billet. Husk dog altid at du skal være logget ind på siden med den webprofil (den mail), du har købt Sæsonkunde-abonnementet med, for at kunne vælge billettypen ”Sæsonkunde 24/25” bliver synlig.

OBS! Det er ikke muligt at købe billetter med anden rabat ved første køb af min. tre forestillinger. Dvs. at det først er, når du har lagt dit abonnement i kurven, at du efterfølgende kan gå tilbage på hjemmesiden og vælge ekstra pladser/billetter med en anden rabat, fx til unge/børn. 

Sådan bliver du Sæsonkunde 24/25

Gennem ovenstående link har vi samlet alle de forestillinger vi spiller på Store Scene og Scala i  sæson 24/25.

• Klik på linket nedenfor og vælg herefter hvor mange sæsonbilletter (antal personer) du ønsker at købe billet til.
• Vælg herefter de forestillinger du ønsker at se og det antal billetter du ønsker til denne forestilling.
• Klik på ”vælg sæder” for at vælge, hvor du vil sidde på i salen.
• Afslut ved at tilføje dine ordrer til kurven.
• Gå herefter til ”køb” og husk at anvende en mailadresse du har adgang til.


Rabat til unge og studerende

Er du studerende eller under 25 år, kan du købe billetter fra kun 95 kr. pr. billet i sæson. Billetter til denne meget nedsatte pris udbydes kun i begrænset omfang. Enkelte forestillinger kan derudover være undtaget rabatten.

Du skal selv vælge billettypen i dit køb. Dukker billettypen/priskategorien ikke op, er det fordi der enten er udsolgt på denne billettype eller den ikke er mulig på denne forestilling. Rabatten gælder på alle vores scener på teatret. Bemærk at O- og A-pladser på Store Scene har en forhøjet, men stadig lav pris til unge.

Prisen tilbydes børn og unge under 25 år og studerende på SU-berettigede uddannelser med gyldigt studiekort. Der kan max købes 5 unge-billetter i samme køb til samme forestilling.

Husk at alle med en ungdomsbillet skal kunne fremvise legitimation på dagen sammen med billetten. 

Tilmeld dig også vores nyhedsbrev, så er du opdateret på programmet.

Seniorrabat og rabat gennem andre 

Aarhus Teater tilbyder ikke længere rabat til seniorer. Vi anbefaler i stedet at blive Sæsonkunde 24/25 ved at tegne abonnement og dermed opnå en bedre rabat.

Er du medlem af Ældresagen eller abonnent på Jyllands-Posten tilbyder vi en fast rabat gennem deres hjemmesider på udvalgte forestillinger. 

Grupperabat

Aarhus Teater tilbyder grupperabat på 50 kr. pr. billet til grupper på over 20 personer, som ønsker at se den samme forestilling. Er I færre eller bare ønsker hjælp til jeres besøg, så
kontakt os på billet@aarhusteater.dk for et tilbud. Du kan også se flere tilbud til grupper her.

Sidste-øjebliks-billetter til halv pris

Såfremt aftenens forestillinger på Store Scene og Scala ikke er udsolgt, kan du på spilledagen, en time inden forestillingen begynder, købe billetter til halv pris. Billetterne kan købes ved personlig henvendelse i Billetservice, Teatergaden. Gælder kun Aarhus Teaters egne forestillinger.

Vi udbyder også til vores forpremierer billetter til halv pris. Det gør vi fordi en forpremiere ikke er en hel færdig forestilling. Derfor må man ved køb af billet til en forpremiere tage højde for at der kan være tekniske stop undervejs og aflysning. 

Fuldt Hus

Fuldt Hus er en almengørende forening, som tilbydes ikke-solgte billetter til udvalgte forestillinger. Foreningen distribuerer teaterbilletter til deres medlemsorganisationer, som er kendetegnet ved at de arbejder på et socialt og alment velgørende grundlag for at give mennesker i en økonomisk og socialt udsat situation en bedre hverdag. Læs mere på Fuldthus.dk


Opret en ny webprofil

Hvis du tidligere i denne sæson har købt billetter ved Aarhus Teater ligger dine ordre nu i vores nye system. Det eneste du skal gøre er at oprette en ny webprofil med den samme e-mail, som du købte dine billetter i sidst. 

Opret profil sådan: 

  • Klik på "Login" øverst til højre på hjemmesiden


  • Klik herefter på "Opret profil"


  • Registrer dig ved at indtast oplysninger - HUSK at anvende den e-mail, som du plejer at benytte ved billetkøb til Aarhus Teater
  • Vælg en ny adgangskode
  • Klik på gem. Herefter sendes en bekræftelsesmail til din indbakke (kig evt. i "uønsket post"-mappen)

BEMÆRK! Inde i din mailboks - i selve mailen fra billet@aarhusteater.dk skal du nu klikke på den sorte knap som siger "Bekræft" for at gå ind på din profil. 

Hvis der ikke er en knap med 'bekræft' så er det fordi du ikke har nogen aktive ordrer på den mail du nu er logget på med. Pga. af billetskifte er gamle ordre afviklet inden 6. febrar ikke med.

Når du herefter logger ind vil du kunne se dine eksisterende billetter. Det er via samme login du efterfølgende også vil kunne ombytte dine billetter.