Studio

Studio

Spilleperiode

Forestillingen spillede i sæson 20/21


A Clockwork Orange

En hårdtslående rejse ind i et univers af vold, stoffer og sex

Der er dyrisk drift i luften, når vi blænder op for kultklassikeren A Clockwork Orange, hvor en ung generations voldelige oprør mod samfundet skildres. Vi møder Alex – en umiddelbart handlekraftig, charmerende, vittig og intelligent ung mand, som finder nydelse i ondskab. Som leder af en ungdomsbande reagerer han mod tilværelsens bedøvende kedsomhed ved at dyrke sine store interesser: vold, stoffer, sex og Beethoven.

Det er råt og direkte, når Aarhus Teaters nye huskunstner, Nathalie Mellbye, iscenesætter og sender publikum ind i den vibrerende ondskab i A Clockwork Orange. Stykket er nydramatiseret af forfatter og dramatiker Bjørn Rasmussen, der skød de litterære teselskaber i smadder med sit gennembrudsbrag af en roman Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet. I selskab med Aarhus Teaters skuespillere, nyuddannede Lasse Steen og Aarhus Teaters Kor kan du glæde dig til en adrenalinpumpende, absurd og grotesk oplevelse.

Anthony Burgess’ elektriske sci-fi-roman A Clockwork Orange er fra 1962, og siden skabte Stanley Kubricks ikoniske og stærkt kontroversielle filmatisering af bogen tumult og ballade – især fordi han koreograferede afstumpet vold som blodig ballet. Fortællingen er dog på ingen måde en entydig historie om hæmningsløs vold. Da Alex bliver fanget og skal reformeres af den autoritære stat, viser systemet sig fra sin mest fæle side. Burgess’ historie dissekerer både grusomt og bevægende volden som alment undertrykkelsesmiddel.

Teaterforlag: Nordiska ApS – KBH
"Så vågnede man da for alvor op!"
Politiken

POV International

Sceneblog

Jyllands-posten

Kristeligt Dagblad

Ungt Teaterblod

Mortenbuckhoj.dk

Scenekanten

CPH Culture

I mere end to timer bevæger Prenter, Steen og Nolsøe sig elegant omkring som i en besat ballet. Det er uforglemmeligt og A Clockwork Orange er en forestilling der fortjener at blive præmieret. 

Weekendavisen

Trailer fra forestillingen 

Holdet bag
Anthony Burgess
af
Bjørn Rasmussen
Dramatiseret af
Nathalie Mellbye
Iscenesættelse, Scenografi & kostumedesign
Kim Glud
Lysdesign
Mads Horsbøl
Lyddesign & musikalsk arrangør
Lasse Steen 
Musikalske kompositioner
Sofia Nolsøe 
Emil Prenter
Medkomponister
Medvirkende
Emil Prenter, Sofia Nolsø, Lasse Steen, Aarhus Teaters Kor
Cast
  • Emil Prenter
    Emil Prenter
  • Sofia Nolsø
    Sofia Nolsø
  • Lasse Steen
    Lasse Steen

Bjørn Rasmussen

Tekster Af

Pigernes sang

Du er svimefuld

Du er ultracool

Du ka ta os ud

Hvor vi ikk må komme

Put os i din lomme

Vi er lommeuld

 

Du er honningsnut

Du er maestro

Slangetæmmercute

Vi rejser os i kurven

Til lyden af din lut

Du er vild forbudt

 

Vi er ti år nu

Og alle sir til piger

Vi skal smile og fortie

Vores følelser sgu

Ingen hører os skrige

Vi må græde i smug

 

Vi er rede nu

Til dit apparat

Sangens søde fart

Mine ører segner

Se din kind, hvor den blegner

Det er følelser du

 

 

 

Mit hjerte er en frugt

Mit hjerte er en frugt, dryp dryp dryp

Mit hjerte er et ur der tikker tik tak tik

Mit hjerte bløder suk som en slikpind slik

Mit hjerte klikker taktfast denne sætning

 

Spræt dem op på stedet

Lad dem lide under køernes kælven

Mælken strømmer til og giver os ro

Manden skælver som en nyfødt so

 

Jeg har vokseværk gevækst i min pik

Du ka komme og du ka gå, det var så lidt

Jeg har fryd og himmelvælds gesjæft

Hvis du skriger, sir vi, du ska hold din kæft

 

Spræt dem op på stedet

Lad dem lide i det slim og den forvirring

 

Deres angst er den vildeste pirring

Alle rotter skælver når vi træder frem

 

Mit hjerte er en frugt så blød der drypper

Mit hjerte er et dyr i vand der dykker

Lad det gnistre, lad det sne

Alle stjerner ved hvad der skal ske

 

En fastspændt positur

Et hoved mod en mur

Se klokkeværket svulme

Af blod der løber til 

 

En fastspændt positur

Et hoved mod en mur

Se klokkeværket svulme

Af blod der løber til 

O moloko sang

- O moloko, mælkedronning, giv mig mer

Du former mig som ler

Jeg smutter som en mandel

Det det sygeste der sker

 

Alt ser mit øje, alt hører mit øre

Det onde er sødt i min mund

Jeg gemmer det under min tunge

Natten, den er blød og rund

 

Vi er helte her

hvor der ingen frelse er

Vi skriger til sjælen stikker af


Huskunstner Nathalie Mellbye om visionen

Skuespiller Lasse Steen om kostumerne