Aarhus Teater Forsamlingshuset
Kampmann Salen

Kampmann Salen

Dato

Onsdag d. 19. marts 
Kl. 17.00 - 19.00

Fællesspisning

Billetprisen er
inkl. et let vegetarisk måltid

Pris

165 kr
inkl. billetgebyr


Idioten i Forsamlingshuset

Hvem stemples som idiot?

I Forsamlingshuset på Aarhus Teater kan du møde teaterinstruktør Sigrid Johannesen og ph.d.-stipendiat og specialist i russisk litteratur Jesper Nyeng til en samtale om Fjordor Dostojevskijs fascinerende klassiker 'Idioten', som i foråret 2025 er aktuel på Aarhus Teaters Scala-scene.

'Idioten' handler om den gode og ærlige idealist Fyrst Mysjkin, der altid siger sandheden, men som verden ikke vil vide af. Efter flere års ophold i Schweiz vender han retur til Skt. Petersborg, hvor det samfund, der omgiver ham, er i hastig forandring. Men han er forblevet den samme: en empatisk og oprigtig idealist, der altid siger sandheden – helt uden bagtanker eller skjulte dagsordner. En egenskab, der desværre gør ham til katalysator for stridigheder, konflikter og katastrofer. Instruktør Sigrid Johannesen rejser i Aarhus Teaters sceneversion af den udødelige fortælling spørgsmålene: Hvem stempler vi i dag som idioter, fordi de siger sandheden? Og hvad sker der, når vi muligvis ikke kan stole på fortælleren, og sandheden relativiseres, fordi ”jeg ved” erstattes af ”jeg føler” og ”jeg oplever”?

Som altid i Forsamlingshuset ledsages den levende samtale af god stemning, fællesspisning, eftertanke og højt humør. Vært Simon Axø, der til daglig er forstander på Testrup Højskole, styrer slagets gang.

Præsenteres i samarbejde med FO-Aarhus, Folkeuniversitetet og Testrup Højskole

Simon Axø (foto Tor birk Trads - Ritzau Scanpix)
Simon Axø (foto Tor birk Trads - Ritzau Scanpix)

Simon Axø er forstander på Testrup Højskole og uddannet cand.mag. i Idéhistorie og samfundsfag. Har tidligere undervist i Politisk Teori og Idéhistorie på Statskundskab.

Simon medvirker i radio- og tv-programmer om filosofiske emner og er en engageret stemme i den offentlige debat som foredragsholder, debattør, skribent mv. Simon underviser desuden på højskolens filosofilinje. 

Huskunstner Sigrid Johannesen
Huskunstner Sigrid Johannesen

Sigrid Johannesen er autodidakt instruktør og dramatiker. Fra 2016-2020 var hun ansat på Sort/Hvid og har de sidste 2 teatersæsoner været tilknyttet Aarhus Teater som huskunstner. 

Hun har modtaget et 3-årigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond og været nomineret til en Reumert som Årets Instruktør for hendes iscenesættelse af "Arturo Uis Uhindrede Vej til Magten" på Vendsyssel Teater.

Sigrid er aktuel med GenZ ENDGAME og Idioten

Jesper Nyeng
Ph. studerende Jesper Nyeng

Jesper Nyeng er Ph.d.-studerende i russisk litteratur ved Københavns Universitet. Er litteraturformidler og bl.a. medstifter af Russolit, en platform for russisk litteratur, drevet af uddannede eksperter.

Fællesspisning i Forsamlingshuset
Fællesspisning i Forsamlingshuset

Social dining, fællesmåltid, delemad. Kært barn har mange navne. I Forsamlingshuset holder vi af at spise sammen. For når man sidder ved langbordet og nyder et simpelt, men lækkert måltid flyder snakken så nemt. 

Nyd selskabet før og under den officielle del af programmet. Måske du får nye øjne på et emne, der er dig nært? Måske du møder et menneske, der rummer mere end du anede? 

Forsamlingshuset Aarhus Teater
samtale - kunst - samvær

Forsamlingshuset

Aarhus Teaters mødested for levende samtale

Danmark er de tusind forsamlingshuses land. Her samles vi om kultur, debatter, koncerter, konfirmationer, bankospil, bryllupper og begravelser.

Den folkelige tradition for inspirerende samvær lever; også i Aarhus Teaters Forsamlingshuset. Her byder vi på fællesspisning, samtaler og kunstneriske indslag. Vi har holdt Teater Bingo Banko, en inspirerende aften i selskab med skuespillere fra Aarhus Teaters ensemble og aftener, hvor eksperter indbyder til samtale om tidens tendenser og emner.

Vi holder den levende samtale varm i Forsamlingshuset. Om filosofi, videnskab, historie, etik og aktuelle tendenser – alt sammen sat i relation til Aarhus Teater og vores repertoire. 

Vært på Forsamlingshuset er højskoleforstander og debattør Simon Axø

Præsenteres i samarbejde med FO-Aarhus og Testrup Højskole

"Det var virkelig hyggeligt - og virkelig god mad!"
Gæst i Forsamlingshuset
"God snak! Dejligt at blive klogere uden at det var belærende"
Gæst i Forsamlingshuset

Idioten
ScalaFRA 6. mar.
GenZ ENDGAME
ScalaFRA 21. dec.
Jeppe på bjerget
Store SceneFRA 4. feb.
The Sound of Music
Store SceneFRA 29. apr.