Det her er bare fyld for at få siden til at se pæn ud
AT Læring
Aarhus Teater Læring
Vores fornemmeste opgave er lade børn og unge møde teatrets sanselige fortællinger gennem kropsligt arbejde
Faglig trivsel og lyst til læring
En tur i teatret kan være med til at skabe øget trivsel i klassen. Ud af de vante rammer, en fælles oplevelse i teatermørket og den efterfølgende snak om det, der foregik på scenen. Det kan i sig selv være vældig værdifuldt for den enkelte og for hele klassen.
Flere forskningsprojekter viser desuden også, at inddragelse af scenekunst i undervisningen kan være med til at skabe øget læring, og at æstetiske læreprocesser har en klar effekt på børn og unges læring – og får dem til at blomstre. Både menneskeligt og fagligt. En tur i teatret kan altså være mere end ’flødeskum’ i en travl skolehverdag.
Det får du under AT Læring …
Udover vores forestillinger kan du benytte dig af vores mange teaterpædagogiske tilbud, såsom skrive- og teaterværksteder, rundvisninger mv. som enten er gratis eller har en mindre egenbetaling.
Vidste du:
...at AT Læring er en af Danmarks største teaterpædagogiske afdelinger med over 6.000 gæster årligt?
...at vi henvender os til lærere og elever i førskolen, grund- og ungdomsuddannelsen og studerende på læreruddannelsen?
...at vi arbejder med tre forskellige indsatsområder for at styrke læring og trivsel
blandt børn og unge?
· Ej Blot Til Lyst – en efteruddannelse for dansklærere i folkeskolen
· Værksteder og kurser for både elever og undervisere
· Samarbejde med læreruddannelserne
Hvadenten du er skoleleder, underviser, elev eller journalist med interesse for området kan du møde følgende:
Faste medarbejdere i AT Læring:
- Morten Daugbjerg, kommunikationschef og leder af Aarhus Teater Læring
- Jette Riise, lærer og teaterpædagogisk underviser
- Mette Thule Frank, lærer og teaterpædagogisk underviser
- Isabella Sigetty Bøje, Cand.mag. i Dramaturgi og teaterpædagogisk underviser
Faste værkstedsholdere:
- Lærke Leding Baggesgaard, Cand.mag. i Dramaturgi og teaterpædagog
- Sissel Worm Glass, gymnasielærer og teaterpædagog
- Connie Pilgaard Nielsen, musiker, skuespiller og teaterpædagog
- Jonas Rasmussen, Cand. mag. i Musikvidenskab og Dramaturgi og teaterpædagog
- Camilla Stagsted Pade, gymnasielærer og teaterpædagog
- Helle Brokjær, teaterpædagog
- Sofie Stampe, Cand. mag. i Dramaturgi og teaterpædagog
- Marie Gade Nielsen, Cand. mag i Dramaturgi og teaterpædagog
Modtag skole-relevante nyheder
fra AT Læring
Aarhus Teater Lærings nyhedsbrev holder dig informeret om nye værksteder, undervisningsmaterialer og relevante skoleforestillinger.
Du kan til enhver tid framelde dig tjenesten igen via linket nederst i nyhedsbrevene.