Datapolitik

På denne side finder du yderligere information om Aarhus Teaters privatlivs- og Cookiepolitik samt vores handelsbetingelser.

Privatlivspolitik

I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan Aarhus Teater indsamler og bruger de personoplysninger, som du efterlader dig og/eller afgiver, når du besøger vores hjemmeside og når du opholder dig på Aarhus Teater og anvender de forskellige services og funktioner, som vi tilbyder.

  1. Indsamling af personoplysninger
  2. Brug af personoplysninger, formål og behandlingsgrundlag
  3. Samtykke
  4. Sikkerhed
  5. Dine rettigheder
  6. Links til andre hjemmesider
  7. Ændringer af privatlivspolitikken
  8. Kontakt

1. INDSAMLING AF PERSONOPLYSNINGER
Vi informerer dig altid, før vi indsamler dine personoplysninger. Vi indsamler fx følgende personoplysninger om dig ved køb af billet: navn, e-mailadresse, adresse, telefonnummer.

Bemærk, at visse personoplysninger er nødvendige at indsamle, for at du kan anvende hjemmesidens funktioner. Det vil fremgå af de relevante formularer, om afgivelse af personoplysningerne er obligatorisk eller valgfri. Hvis afgivelse af personoplysningerne er obligatorisk, vil det pågældende felt være markeret med en stjerne (*). Hvis du vælger ikke at afgive de pågældende personoplysninger, kan du muligvis ikke benytte den ønskede funktion. 

For eksempel har vi brug for dine kontaktoplysninger for at kunne besvare en henvendelse fra dig, fremsende billetter efter ønske, oplyse om evt. aflysninger eller ændringer.

Hvis du afgiver personoplysninger om andre end dig selv, opfordrer vi dig til først at indhente samtykke fra disse personer til afgivelse af oplysningerne.

2. BRUG AF PERSONOPLYSNINGER, FORMÅL OG BEHANDLINGSGRUNDLAG
Vi indsamler og bruger personoplysninger i forbindelse med de funktioner og formål, der er beskrevet nedenfor. Vi kan også behandle dine personoplysninger til andre formål, hvis vi er berettigede eller forpligtede til det efter lovgivningen (fx i relation til statens sikkerhed).

Indsamling til modtagelse af nyhedsbreve
Hvis du ønsker at modtage Aarhus Teaters nyhedsbrev, inspirationsmateriale og information om teateroplevelser, anmeldelser samt gode tilbud mv. beder vi om dit samtykke til behandling af dit navn og din e-mailadresse. Nyhedsbreve kan også have indhold baseret på købshistorik for at målrette anbefalinger.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet ved at anvende afmeldingslinket i e-mailen, eller skrive til nyheder@aarhusteater.dk.

Indsamling ved køb af billetter
Når du køber billetter til forestillinger på Aarhus Teater, samtykker du i denne forbindelse til, at vi behandler oplysninger om dig, herunder dit navn, din e-mail, dit telefonnummer, betalingsform og din adresse til brug for gennemførelse af dit køb, så du kan modtage din kvittering med link til dine købte billetter. 

Vi bruger også dit postnummer til analyse for at understøtte vores intention om at nå publikummer i landsdelen.

Når du køber billetter, giver du os samtidig samtykke til at modtage e-mails med følgende indhold: 

  • Information om din forestilling, herunder om aflysninger, ændringer til programmet eller særlige trafikale udfordringer såsom spærring af gade mv. Disse informationer kan også modtages som SMS hvis oplyste telefonnummer er et mobilnummer.
  • Information og tilbud, som relaterer sig til den eller de forestillinger du har set.
  • Brugerundersøgelse hvor du selv vælger om du vil hjælpe os med at blive bedre og give feedback til teatret. 

E-mails og SMS vedrørende information om din forestilling kan ikke afmeldes, da det er nødvendigt for at kunne komme i kontakt med dig i forbindelse med dit køb i tilfælde af aflysninger og ændringer af programmet, så du ikke går forgæves.  

Du kan til enhver tid redigere dine personlige oplysninger ved at logge ind på ”Min Profil” på hjemmesiden eller ved at kontakte Aarhus Teaters Kundeservice.

Se i øvrigt afsnittet ”Dine rettigheder” nedenfor.

Indsamling ved brugeroprettelse på hjemmesiden
Hvis du ønsker at blive oprettet som bruger på Aarhus Teaters hjemmeside (webprofil), samtykker du i denne forbindelse til, at vi behandler oplysninger om dit navn og e-mailadresse, så vi ved, så du kan modtage kvittering med link til dine købte billetter samt vise dig din ordrehistorik. 

Indsamling ved brugerundersøgelser
Hvis du deltager i en brugerundersøgelse om din teateroplevelse, vil vi bruge besvarelserne i anonymiseret form til analyse og statistik. Når du besvarer en brugerundersøgelse, samtykker du samtidig til, at vi gemmer din besvarelse. Når vi har analyseret din besvarelse, vil den blive yderligere anonymiseret til brug for generel analyse og statistik.

Indsamling af personoplysninger ved TV-overvågning
Hvis du opholder dig på Aarhus Teater, indsamles der personoplysninger i form af TV-overvågning. Denne overvågning foretages i overensstemmelse med den til enhver tid gældende ”Lov om TV-overvågning”.

Vi opbevarer dine data
Vi opbevarer og behandler dine oplysninger, så længe det er relevant og vi har et sagligt formål hertil, eller indtil du trækker dit samtykke til behandlingen tilbage. Vi kan behandle og opbevare dine oplysninger i en længere periode end beskrevet ovenfor, hvis oplysninger er anonymiseret, hvilket betyder, at vi ikke længere kan spore oplysningerne tilbage til dig. For så vidt angår dine købsoplysninger er vi forpligtet til at gemme disse i mindst 5 år ifølge bogføringsloven.

Videregivelse til tredjeparter
Personoplysninger afgivet til Aarhus Teaters online medier kan videregives til interne afdelinger på Aarhus Teater, tilknyttede selskaber samt professionelle rådgivere i overensstemmelse med den gældende databeskyttelseslovgivning, for at opfylde salgs- og supportforpligtelser. 

Aarhus Teater deler personlige oplysninger med tredjeparter i det omfang, det er nødvendigt for at kunne løse kundeforholdets opgaver, herunder;

  • tredjeparter som leverer produkter og ydelser til dig, så de kan behandle og gennemføre dit køb (f.eks. når du køber menuer eller pausedrinks videregives oplysninger om købet til forpagter af Restaurant Hack)
  • Aarhus Teaters forskellige it–serviceleverandører, som stiller løsninger til rådighed for, at vi f.eks. kan sælge billetter, udsende nyhedsbreve, lave brugerundersøgelser, kampagner, videoovervåge adgangsforhold og lignende.
  • Distributører af trykt materiale.
  • Myndigheder i den udstrækning lovgivningen kræver det.

I forbindelse med at vi giver dig support, vil dine data i den forbindelse kunne blive delt med Freshworks Inc, som leverer tjenester vi bruger i supportsammenhæng. De udfører maskinel databehandling og har ikke anledning til manuelt at aflæse oplysningerne eller udlevere dem til andre.

Cookies
I forbindelse med besøg på Aarhus Teaters internet domæner og web-tjenester, herunder aarhusteater.dk, indsamles der oplysninger i cookies. Det drejer sig om oplysninger, som fremkommer i dit elektroniske spor på hjemmesiden ud fra hvilke sider du besøger.

Behandling af personoplysninger, som vi indsamler gennem cookies, er baseret på dit samtykke. Du kan læse mere om vilkårene for afgivelse af samtykke i afsnit 3 nedenfor.

Formålene med brug af information, som indsamles gennem cookies er at analysere trafik, huske dine præferencer og gøre din oplevelse på hjemmesiden, så god som mulig.

Vi bruger egenproducerede cookies, som anvendes til at følge, hvordan siderne på Aarhus Teaters hjemmesider anvendes, samt til at forbedre opbygningen og afvikle driften af hjemmesiderne.

Vi bruger tredjepartscookies på Aarhus Teaters hjemmeside til at måle trafikken på websitet, som anonymiseres. Herunder blandt andet til udarbejdelse af statistik, sikre at du forbliver på samme webserver under dit besøg og til at styre hvilket indhold, der fungerer bedst for vores brugere.

Vi bruger sessionscookies til at huske, at du er logget ind, og hvad du har i din kurv i forbindelse med køb på Aarhus Teaters hjemmeside.

Vi tillader cookies og trackingpixels fra tredjeparter (Google og Facebook) for at kunne målrette vores markedsføring på andre hjemmesider, så vi kan vise dig information om de mest relevante teateroplevelser. Læs mere under afsnittet om Cookiepolitik

3. SAMTYKKE
Når du bruger vores hjemmeside, indsamler og behandler vi i nogle tilfælde dine personoplysninger på baggrund af dit samtykke, jf. afsnit 2 ovenfor.

Vær opmærksom på, at du til enhver tid kan trække dit samtykke tilbage. Dette kan ske ved at kontakte os på info@aarhusteater.dk (se kontaktoplysninger i afsnit 8 nedenfor).

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil vi stoppe behandlingen af dine personoplysninger, medmindre vi er berettigede eller forpligtede til at fortsætte behandlingen eller opbevaringen af dine personoplysninger på andet grundlag, herunder i henhold til lovgivningen.

Tilbagekaldelse af dit samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, som er sket før tilbagekaldelse af samtykket.

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, kan du muligvis ikke fuldt ud benytte de funktioner, som vi tilbyder på vores hjemmeside.

I forbindelse med køb af billetter til en forestilling, som beskrevet i afsnit 2, kan vi kontakte dig via mail og telefonnummer, hvis der er aflysninger, ændringer til programmet eller f.eks. særlige trafikale udfordringer, som du skal være opmærksom på i forbindelse med din teatertur. Dette samtykke kan ikke trækkes tilbage inden teaterturen, da disse henvendelser ikke er af markedsføringsmæssig karakter. Ligeledes skal vi som minimum behandle oplysninger om dit navn og e-mailadresse for at kunne gennemføre dit billetkøb.

4. SIKKERHED
Vi har implementeret passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau. Dermed gør vi vores bedste for at sikre dine personoplysningers kvalitet og integritet. Al elektronisk kommunikation af kreditkortoplysninger foregår krypteret, og der er således ikke andre, der kan se dine kortoplysninger.

Når du køber billetter til Aarhus Teaters forestillinger foregår det via vores samarbejdspartner Tixly. Her sikres, at dine kreditkort-oplysninger behandles sikkert og efter gældende retningslinjer, herunder sikkerhed ved datakryptering. Personoplysninger registreret hos Tixly anonymiseres efter 3 år og opbevares i maksimalt 5 år, hvorefter de slettes. Alle kundedata opbevares krypterede i Tixly systemer.

I forbindelse med behandlingen af oplysninger har du ret til at anmode om indsigt i og berigtigelse, sletning eller begrænsning af behandling vedrørende dine personoplysninger eller til at gøre indsigelse mod behandling samt retten til dataportabilitet. Hvis du ønsker at gøre brug af disse rettigheder, kan du kontakte Aarhus Teaters personale på info@aarhusteater.dk.

5. DINE RETTIGHEDER
Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig, med visse undtagelser, der er fastsat i lovgivningen. 

Derudover kan du gøre indsigelse mod indsamling og videre behandling af dine personoplysninger. Derudover har du ret til berigtigelse af dine personoplysninger eller til at bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger. Hvis du beder om det, vil vi slette de personoplysninger, som vi har registreret om dig uden unødigt ophold, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på et andet grundlag, fx hvis behandlingen er nødvendig for at kunne fastlægge et retskrav, eller hvis det er nødvendigt for at besvare en henvendelse fra dig.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder som beskrevet ovenfor, er du velkommen til at kontakte os på GDPR@aarhusteater.dk (se kontaktoplysninger i afsnit 8 nedenfor).

I forbindelse med henvendelser vedrørende dine rettigheder, beder vi dig give os tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan behandle din henvendelse, herunder dit fulde navn og din e-mailadresse, så vi kan identificere dig og svare på din anmodning. Vi vil svare på din henvendelse hurtigst muligt og senest inden for en måned. 

Hvis du er uenig i den måde, som vi behandler dine personoplysninger på, eller de formål, som vi behandler oplysningerne til, er du velkommen til at kontakte os.

Aarhus Teater
Teatergaden
8000 Aarhus C
GDPR@aarhusteater.dk 

Du kan også indgive en klage til: 

Datatilsynet
Borgergade 28, 5. Sal
1300 København K
Telefon 33 19 32 00
e-mail dt@datatilsynet.dk

6. LINKS TIL ANDRE HJEMMESIDER MV. 
Vores hjemmeside kan indeholde links til andre hjemmesider. Vi er ikke ansvarlige for indholdet af andre hjemmesider (tredjeparts hjemmesider) eller for de procedurer sådanne tredjeparter har for indsamling og behandling af personoplysninger. Når du besøger en tredjeparts hjemmeside, bør du læse hjemmesideejerens privatlivspolitik og andre relevante politikker. 

7. ÆNDRINGER AF PRIVATLIVSPOLITIKKEN
Vi forbeholder os retten til at ændre denne privatlivspolitik grundet væsentlige ændringer i lovgivningen, nye tekniske løsninger, nye eller forbedrede funktioner eller for at forbedre hjemmesiden.

8. KONTAKT 
Hvis du ønsker, at vi opdaterer, berigtiger eller sletter de personoplysninger, som vi har registreret om dig, eller hvis du har nogen spørgsmål til denne privatlivspolitik, kan du kontakte os som angivet nedenfor:

Aarhus Teater 
CVR-nr.: 38404016
Teatergaden
8000 Aarhus C
89 33 23 00
GDPR@aarhusteater.dk

(Denne tekst er opdateret den 5. februar 2024)


 

Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

Aarhus Teater
Teatergaden
8000 Aarhus C

Email: info@aarhusteater.dk
Telefon: 89 33 23 00
CVR: 38404016

Ændring af handelsbetingelser pr. 6. februar 2024
Pr. 6. februar 2024 skifter Aarhus Teater fra Billetten A/S til TIXLY billetsystem. Dette betyder, at alle køb overgår til Aarhus Teater. Aarhus Teater tager ansvar for tidligere køb gjort gennem Billetten A/S til Aarhus Teater. Køb gjort før den 6. februar er stadig gyldige, overgår til Aarhus Teater og er fra denne dato Billetten A/S uvedkommende. Alle køb der foretages efter den 6. februar 2024 vil være underlagt de reviderede handelsbetingelser.

PERSONDATA VED KØB AF BILLETTER
Når du køber eller bestiller billetter ved Aarhus Teater, sker det igennem vores samarbejdspartner Tixly, som registrerer information på dig som køber, herunder navn, adresse, e-mail og betalingskort. Informationerne bruges til at sende købte billetter og praktiske informationer til dig. Hvis der er problemer med et køb, eller hvis der for eksempel sker en aflysning eller lignende, vil oplysningerne blive brugt til at kontakte dig.

I tillæg til hvad der fremgår om opbevaring af personoplysninger i vores Cookiepolitik, opbevares oplysninger om køb i det omfang Aarhus Teater er forpligtet til, i henhold til relevant gældende lovgivning og andre relevante regler og retningslinjer.

Ligeledes gælder, i tillæg til hvad der fremgår af vores Cookiepolitik, at dine personoplysninger generelt kan bruges til at kontakte dig i forbindelse med oplysninger om tilsvarende arrangementer, hvor det formodes, at du har en interesse i at modtage informationerne. Hvis dine personoplysninger bruges i markedsføringsøjemed, vil det altid ske under iagttagelse af relevant gældende lovgivning, herunder markedsføringsloven.

KØB OG LEVERING AF BILLETTER
Alle billetpriser ved Aarhus Teater er oplyst inkl. moms og billetgebyr. Billetgebyr er på DKK 15,- (inkl. moms) pr. billet. Gebyret refunderes ved eventuelle aflysninger.

www.aarhusteater.dk kan der betales med Dankort, Mastercard, VISA, Maestro og MobilePay.

Du betaler for dine køb umiddelbart ved bestillingen. Dit køb er bindende, når vi har modtaget og registreret betalingen. Kommunikation vedrørende elektronisk betaling sker i krypteret form. Information vedrørende dit betalingskort sendes direkte til kortindløseren (Nets).

Når du har foretaget et køb, opfordrer vi dig til at kontrollere, om det trukne beløb på din bankkonto er korrekt - særligt hvis der opstår tvivl, om et køb er gennemført f.eks. hvis der i forbindelse med køb på vores hjemmeside vises en fejlmelding inden kvitteringssiden.

Online køb af billetter
Når du køber billetter på aarhusteater.dk får du tilsendt en kvitterings-mail hvori der er et link til at kunne hente billetterne ned som en PDF. Herefter kan du enten printe billetten og medbringe den i fysisk form eller fremvise billetten på din telefon eller tablet ved indgangen til forestillingen. Billetter sendes ikke med brev.

Hvis du ikke har modtaget en kvitteringsmail eller billetterne indenfor 24 timer efter du har foretaget købet, skal du kontakte vores billetservice. Inden du kontakter billetservice, beder vi dig undersøge, om kvitteringsmailen eller dine billetter er i din spam-indbakke.

Køb af fysiske billetter i Billetservice
Ved køb af billetter i Billetservice samt køb hvor billetten udskrives til køber med det samme, gælder samme betingelser som ved onlinekøb af billetter. Der bedes stadig om kontaktinformation på køber for at kunne meddele om eventuelle ændringer eller aflysninger. Billetter kan kun købes ved personligt fremmøde. Billetter kan ikke sendes pr. fysisk brev.

KØB AF ONLINE GAVEKORT
Når du køber et gavekort online på aarhusteater.dk, bliver det tilsendt som vedhæftet pdf til den e-mailadresse som er oplyst ved købet. Der pålægges ikke gebyr på gavekort købt online på vores hjemmeside. Når du modtager dit gavekort, opfordrer vi dig til at kontrollere, at gavekortet indeholder de korrekte oplysninger. Hvis oplysningerne ikke stemmer overens med det købte, skal du kontakte vores billetservice.

Gavekort kan også købes fysisk hos billetservice på Aarhus Teater i åbningstiden og beløbet kan benyttes til Aarhus Teaters forestillinger og arrangementer, samt i Restaurant Hack. Gavekort kan ikke benyttes til pausebaren eller til arrangementer, hvor billetterne ikke sælges af Aarhus Teater. Gavekort har en gyldighed på 3 år fra udstedelsesdato, og udløbsdatoen kan ses direkte på gavekortet eller oplyses ved at kontakte Aarhus Teaters Billetservice. 

FORTRYDELSESRET OG FORÆLDELSE
Der er ikke fortrydelsesret på billetter. Onlinekøb af billetter er desuden ikke omfattet af fortrydelsesretten i henhold til forbrugeraftaleloven, jf. lovens § 18, stk. 2, nr. 12. Du kan derfor ikke få refunderet billetten.

Der er ikke fortrydelsesret på gavekort. Elektroniske gavekort købt på aarhusteater.dk kan dog udbetales kontant. For udbetaling af gavekort indenfor gavekortets gyldighedsperiode tages et håndteringsgebyr på DKK 25,- (inkl. moms). Gavekort har en gyldighed på 3 år fra udstedelsesdato. Udløbsdatoen kan ses direkte på gavekortet eller oplyses ved at kontakte Aarhus Teaters Kundeservice.

BYTTERET
Dine billetter til kan ombyttes til en anden spilledag i spilleperioden. Bemærk, at der kun kan ombyttes til samme forestilling. Ombytning af billetter samt teatermenu fra Hack, skal ske senest fem dage inden forestillingens spilletid.

Er dine billetter købt online, kan du selv ombytte dine billetter ved at logge ind på din kundeprofil. Hver ordre kan ombyttes online op til to gange gratis, herefter pålægges et håndteringsgebyr på DKK 50,- (inkl. Moms) pr. ordre.

Du kan også ombytte dine billetter ved at sende en mail til billet@aarhusteater.dk. Her pålægges der et håndteringsgebyr på DKK 50,- (inkl. moms) pr. ordre. Ombytningen kan ikke ske via brev.

Kunden betaler en hver difference ved ombytning af billetter, og der refunderes ikke penge ved køb af billigere billetter. Billetter kan ikke ombyttes til gavekort eller kontanter.

BILLETTENS GYLDIGHED
Billet med påtrykt stregkode samt ordrenr. er dit adgangs-bevis til et konkret arrangement. Billetten kan fremvises på din telefon/tablet, evt. som pdf, eller printet på papir, men er kun gyldig, såfremt stregkoden er synlig og aktiv. Det betyder, at billetter, hvor stregkode er utydelig eller billetter som er blevet annulleret pga. bortkomst eller ombytning til en anden dag mv., ikke er gyldige. Koden accepteres kun én gang ved adgang til arrangementet. Billetten kan altså ikke forsøges anvendt flere gange eller kopieres.

Vær opmærksom på, at det i Danmark er ulovligt at udbyde og videresælge billetter til en højere pris, end de oprindeligt har kostet (inkl. serviceomkostninger). Ulovlig kopiering eller ulovligt videresalg af billetter kan medføre, at du ikke får adgang til arrangementet.

AFLYSNING OG REFUNDERING
Aflysninger oplyses på hjemmesiden, samt sendes så vidt muligt til oplyste mail og sms.

Aflyses forestillingen før start eller inden halvdelen af forestillingen er gennemført, kan din billet inkl. gebyr refunderes og du vil modtage besked derom. Hvis over halvdelen af forestillingen er gennemført refunderes eller ombyttes billetten ikke. Billetter kan kun refunderes i den igangværende sæson.

Billetter der af køber ikke benyttes pga. sygdom, vejrlige forhold eller lignende refunderes ikke.

Særligt om refusion af køb foretaget før den 6. februar 2024
I forbindelse med skifte af billetsalgsudbyder den 6. februar 2024, gøres der opmærksom på at billetter købt før den 6. februar 2024 ikke kan refunderes direkte til købers konto. Der vil derfor blive udstedt et gavekort, som kan benyttes på alle Aarhus Teaters forestillinger. Ønskes pengene tilbagebetalt på konto, bedes du kontakte Aarhus Teater på mail:
info@aarhusteater.dk. Oplys heri navn, ordrenummer samt kontooplysninger.

ANNULLERING AF BILLETTER
Vi forbeholder os retten til at annullere udstedte billetter, hvis billetten er udstedt som følge af en fejl eller billetten senere er blevet ugyldig f.eks. som følge af aflysning af arrangement eller erstatning af bortkommen billet.

SERVICEMAILS
Ved billetkøb accepterer billetkøberen at modtage servicemails og sms i direkte forbindelse med den købte forestilling. Servicemail og sms indeholder praktiske oplysninger i forbindelse med den valgte forestilling.

Vi vil gøre vores bedste for at kontakte dig og informere dig om eventuelle ændringer og aflysninger. Der kan dog være situationer, hvor vi ikke kan få kontakt til alle billetkøbere og gæster. Da du selv er ansvarlig for at holde dig informeret om tidspunktet for en forestilling eller om forestillingen er blevet aflyst, anbefaler vi, at du besøger vores hjemmeside løbende og på selve dagen.

Spørgeskemaer og lign. sendes efter besøget og bruges til at forøge serviceniveauet i forbindelse med teaterbesøget. Læs mere om Aarhus Teaters privatlivs- og Cookiepolitik på denne side.

REKLAMATION
Enhver form for reklamation, der vedrører billetter, gavekort eller varer, skal rettes direkte til teatret på info@aarhusteater.dk

FORBEHOLD OG ANSVARSFRASKRIVELSE
Aarhus Teater tager forbehold for fejl og ændringer i priser, spilledage, repertoire, rollebesætning, udsolgte arrangementer mv, ligesom ret til ændringer af spilleperiode og -tidspunkter forbeholdes af Aarhus Teater.

Pladser og udsyn
Pladser i prisgruppe B, C, D på Store Scene er reduceret i pris, da der kan forekomme pladser med begrænset udsyn. Aarhus Teater bestræber sig på at markere dette i ved valg af pladser. Det er købers eget ansvar at være opmærksom på om der købes billetter på pladser med begrænset udsyn.

SPROG
Alle kontrakter indgås på dansk.

(Denne tekst er opdateret den 5. februar 2024)

Cookies

Yderligere information om Aarhus Teaters Cookiepolitik

Generelt skal du være opmærksom på, at du som internetbruger efterlader dig elektroniske spor, og at det giver andre mulighed for at følge din færden på nettet. Nedenfor beskriver vi, hvordan Aarhus Teater anvender de oplysninger/cookies, som du efterlader, når du besøger Aarhus Teaters hjemmesider i din browser.

Ejeroplysninger
Disse hjemmesider udbydes af:

Aarhus Teater  
CVR-nr.: 38404016
Teatergaden
8000 Aarhus C
89 33 23 00
info@aarhusteater.dk  

HVAD ER EN COOKIE?
Cookies anvendes i dag i forbindelse med stort set alle hjemmesider og er i mange tilfælde nødvendige for at levere services på hjemmesiden.

En cookie er en lille tekstfil, som gemmes på din enhed (PC, tablet, smartphone e.l.), så udstyret kan genkendes. Cookies kan blandt andet bruges til at udarbejde statistik over brugernes anvendelse af hjemmesiden og til optimering af sidens indhold. En cookie er en passiv fil og kan således ikke indsamle oplysninger fra brugerens computer eller sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Nogle cookies placeres af andre parter (såkaldte tredjeparter) end den, som står i adresselinjen (URL’en) i browseren. Det kan være almindeligt indhold, men også f.eks. analyseværktøjer eller indlejrede kommentarfelter. Det betyder, at der gemmes cookies fra andre parter, end den som ejer hjemmesiden.

Nogle cookies gemmes kun på din enhed, så længe brugeren har sin browser åben (sessionscookies). Andre cookies gemmes i et længere tidsrum (persistente cookies). Når brugeren gen-besøger en hjemmeside, vil sessions-cookies blive sat på ny, mens persistente cookies typisk fornyes.

COOKIES PÅ Aarhusteater.dk
På Aarhus Teaters hjemmesider bruger vi cookies til at undersøge, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, og til at afvikle driften af hjemmeside. Oplysningerne i statistikken er anonyme og kan ikke henføres til navngivne brugere. 

Når du foretager et køb på hjemmesiden bruger vi såkaldte session cookies til at huske, at du er logget ind og hvad du har i din kurv. Sessionscookies bruges af Tixly i forbindelse med billetkøbet og af Twentythree.net til at kunne afspille og registrere visninger af videoer på aarhusteater.dk. Sessionscookies slettes, når du lukker din browser.

Google Analytics bruger cookies til at føre statistik over hvordan, (_gid, udløber efter 24 timer) og hvor ofte (_ga, udløber efter 2 år) du bruger hjemmesiden, samt til at forhindre at analyseværktøjet overbelaster hjemmesiden (gat, udløber efter 1 minut).  

Vi tillader cookies og trackingpixels fra tredjepart (Google, Facebook, JP/Politikens Hus) for at kunne måle og målrette vores markedsføring på andre hjemmesider, så vi kan vise dig information om de mest relevante teateroplevelser.

HVORDAN FJERNES/UNDGÅS COOKIES?
Det afhænger af din browser, hvordan du sletter eller undgår, at der placeres cookies på dit IT-udstyr.

Hvis du anvender en PC, kan cookies slettes ved at bruge genvejstasterne [CTRL]+[SHIFT]+[Delete].

Hvis det ikke virker, eller hvis du eksempelvis anvender en MAC, skal du klikke på linket ved den browser, som du anvender:

Internet Explorer

Mozilla Firefox

Google Chrome

Opera

Safari

Flash cookies


HVORFOR INFORMERER VI OM COOKIES?
Alle danske hjemmesider er forpligtede til at informere om, hvilke cookies der afsættes på brugerens IT-udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr” (i daglig tale cookiebekendtgørelsen). 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139279

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=146417 

Vil du vide mere
Læs mere om cookieregler på Erhvervsstyrelsens hjemmeside