Bygningens facade Aarhus Teater er tegnet af Hack Kampmann som også stod bag en række andre betydningsfulde bygninger i Aarhus på denne tid, bl.a. Marselisborg Slot.

Den stærkt pyntede facade på teatret er fuld af magi og den magiske stemning fortsætter indenfor, hvor forgyldte detaljer, mangfoldige dekorationer og ekstravagante lysekroner fylder rummene.

Under balkonen ses Aarhus´ byvåben. Skjold med portal og to tårne, der symboliserer byens tidligste kirke. Bølgerne forneden henviser til byens placering ved havet og åen. Over portalen og spirene ses en måne og en syvtakket stjerne. Inde i portalen sidder byens skytshelgen Sct. Clemens med et anker og apostlen Paulus har et sværd med spidsen pegende mod jorden, som tegn på fred.

På teatrets klassiske tempelgavl (frontispicen) ses et motiv med alle karaktererne fra Holbergs Maskerade. Valget faldt naturligt på Ludvig Holberg, der som faderen til dansk komedie var selvskrevet til at symbolisere, at dette var en teaterbygning. Motivet er skabt i keramisk mosaik.

Inde i buegangen (promenadefoyeren) på første balkon ses i øvrigt scener fra to andre danske teaterklassikere; Heibergs Elverhøj og Hostrups Genboerne, der er lavet som en del af stuk-udsmykningen.

Kampmann havde oprindeligt tænkt at der skulle være klassiske motiver på taget, bl.a. var Apollo, de tre gratier og en lyre på tegnebrættet, men blev droppet. (Der sidder til gengæld små lyrer på tagrenderne hele vejen rundt om teatret).

Hvorfor det endte med at være en trold, drage, gargoyl eller djævel, ved man imidlertid ikke. En oplagt grund er, at det ”lå i tiden”, den lidt gotiske inspiration. Hansen-Reistrup anvendte også figuren i sin keramik. Derudover er der generelt en masse dobbelttydigheder og modsætninger at finde i Kampmanns og Hansen-Reistrups udsmykning af teatret (og andre bygninger). 

Et vedholdende rygte har været, at djævlen på taget skyldes Kampmanns modvilje mod Domkirken og gejstligheden. Det kan på dog ganske afvises, da Kampmann i en mangeårig periode havde ansvaret for arkitekturen i forbindelse med renoveringer og restaureringer i Domkirkebygningen. Og det var desuden ham, der designede kirkeuret på tårnet.

Djævlen blev hejst op på taget d. 13. september 1900, to dage før teatrets åbning, mens en stor mængde af byens borgere og presse stod spændt nedenfor og så til.

Samtidig med at Aarhus Teater åbnede i 1900, åbnede også Teatercaféen i de lokaler, hvor Cafe Hack nu ligger. På førstesalen lå Teatercaféens restaurationslokale, i den nuværende Kampmann Salen.

Teatercaféen blev gennem årene forpagtet af forskellige restauratører. Den fungerede foruden som café og restauration også som underholdningsetablissement, med musik, variéteer og lignende op igennem årene (af svingende kvalitet og lødighed.) Under 2. verdenskrig var caféen meget brugt af den tyske besættelsesmagt og byens letlevende damer, og efter krigen bukkede den derfor under for sit dårlige ry. I 1948 blev lokalerne derfor taget i brug til Aarhus Teaters første egentlige skuespiller-elevskole, hvilket det siden har været i årtier, afbrudt af perioder som forsøgsscene og en tid som hjemsted for Danmarks Radios radiodrama-afdeling. 

I 2001 åbnede det i sin nuværende form som Cafe Hack.

I 1906 åbnede byens anden biograf, Fotorama, i Aarhus Teaters højre sidebygning. Her vistes stumfilm og reportagefilm, hvoraf mange var produceret i Aarhus. Byen var i en periode kendt som ”Danmarks Hollywood” og flere af Aarhus Teaters skuespillere havde en nebengesjæft som filmskuespillere. 

Der var biograf i lokalerne frem til 1954, hvor man gav plads til Scala-tilbygningen med den langt større biograf. Siden har lokalerne været anvendt til både elevskole, scene og billetkontor. Biografen lukkede i 1981, men Scala-scenen trives til forestillinger året rundt. 

Under udgravningen til teatret fandt man et drikkebæger fra vikingetiden, der havde et forgyldt bronzebeslag med ørne ciselerede i. Kampmann var så begejstret for fundet at han ikke alene skrev sin første og eneste artikel nogensinde, det var en lang artikel til et tidsskrift om oldtidsfund), men også besluttede, at der skulle være ørne rundt om teatret, på samme måde som om bægeret. 

Frisen er støbt i keramik på Kählers fabrikker i Næstved, og da bygningen blev udvidet med Scalatilbygningen i 1954 fik man støbt flere ørne (samme fabrik og samme støbeform), så frisen kunne nå hele vejen rundt om huset.

På facaden ses også de klassiske ”komediens og tragediens masker”, en glad og en trist, anvendt som teatersymbol verden over. Disse er bl.a. inspireret af en mosaik fra Faunens Hus i Pompeji, som Kampmann på en Italiens-rejse havde malet en akvarel af.