Historien

Siden år 1900

Velkommen til Danmarks største landsdelsscene

Aarhus Teater er Danmarks største landsdelsscene og opført i slutningen af 1890’erne på initiativ af en kreds af teaterinteresserede borgere i Aarhus. Bygningen, som er en arkitektonisk perle i jugendstil, blev indviet 15. september 1900 og har været fredet siden 1981. Teatret er bevaret i sin oprindelige pragt som kulturelt kraftcenter midt i Danmarks næststørste by.

Aarhus Teater er tegnet af arkitekten Hack Kampmann, manden bag flere af tidens mest markante offentlige bygninger i Aarhus – bl.a. Marselisborg Slot, Toldboden, Erhvervsarkivet og Aarhus Katedralskole. Udsmykningerne er udført af billedkunstneren Karl Hansen-Reistrup, mens Holberg-figurerne i frisen på teatrets facade er skabt af professor Hans Tegner.

aarhus teaters arkiv

Aarhus Teaters Arkiv

Arkivet på Aarhus Teater emmer af historie, billeder og hyggelige anekdoter fra de første forestillinger på teatret. Arkivet ledes af Marianne Philipsen som har det forkromede overblik over mange tusinde filer. Store dele af arkivet er digitaliseret og er frit tilgængeligt for offentligheden

STORE SCENE

Store Scene, Store drømme

 

Store Scene var den første (og stadig den største) af Aarhus Teaters fire scener. Publikumssalen består af gulvet, 1. balkon og 2. balkon. Alle stolene er nøjagtige kopier af de oprindelige fra 1900.

Rummets udsmykning er inspireret af de fire elementer; jord, vand, Ild og luft. Overalt ses nøgne englebørn (putti) og forgyldte dyr, fugle og fisk, planter og blomsterranker i stuk. På prosceniebuen over scenen danser de tre gratier - symboliserende det sande, det gode og det skønne - og modsvarer tre onde sirener (havfruer) i den modsatte side af.

I midten hylder en laurbærkranset gudinde, at kunsten har sejret – og skal sejre – i teatrets rum. For hendes fødder står to putti, den ene med en brændende fakkel (oplysning) den anden med et spejl (visdom og selvindsigt).

I loftet svæver elleve fortryllede svaner fra H.C. Andersens eventyr sammen med en flok lokale måger. Den store lysekrone er solen, omkranset af stjerner og ild.

I buegangen, foyeren ved første balkon, ses scener fra Heibergs Elverhøj og Hostrups Genboerne, omgivet af et væld af planter, blomster, alfer og dyr. Der er norsk marmor på væggene og under loftet i garderobearealerne strækker sig en original og meget sjælden tapetfrise.

Scala scene Aarhus Teater
Scala

SCALA

Husets anden største scene

Scala har fået sit navn til minde om den store teater- og filmmand Frede Skaarup, som præsenterede danskerne for datidens berømte Scala-revyer. Scala er oprindeligt bygget som biograf og koncertsal for Aarhus Byorkester i starten af 1950’erne. Scala havde 817 pladser, og var opbygget som amfiteater med orkesterpodie og et lærred, der kunne hæves og sænkes efter behov.

Scala er i indretning ligeså typisk for sin tid, som teatret er for tiden omkring år 1900. Scala-salen er bygget i moderne, funktionalistisk stil, med rene linjer, glatte naturmaterialer og teaktræ. Lamperne i salen er tegnet af arkitekt Poul Henningsen.

Under tilskuerpladserne i Scala blev der indbygget en ny scene, Stiklingen. I nederste etage ligger Studioscenen, indrettet i 1969.

Med en generøs donation fra Købmand Herman Sallings Fond, har det været muligt at renovere Scala og de tilhørende publikumsarealer. I foråret 2012 rykkede håndværkerne ind på Aarhus Teater for at foretage en gennemgribende renovering af vores gamle bygning. Scalas scene og sal er bragt op til en nutidig standard, hvad angår både teknik og komfort. Publikumsarealerne omkring scenerne er blevet moderniserede, og billetkontoret er flyttet tilbage i nye, tidssvarende rammer i selve teaterbygningen. Det er alt sammen sket som et naturligt led i Aarhus Teaters vision om at tilbyde teater som en helhedsoplevelse. At gå i teatret er mere end at sidde i salens sæder og se, hvad der foregår på scenen. En aften i teatret er også, at føle sig godt tilpas fra man ankommer, til man bryder op og at nyde samværet med andre teatergæster.

Scala scene kan rumme ca. 277 gæster fordelt på 15 rækker, hvoraf 2 pladser er forbeholdt kørestolsbrugere. Der er på Scala scenen kun en prisgruppe, A-pladser. Dette er grundet et meget skrående gulv og salen er bygget op lidt som en biograf. Dette giver også et super udsyn næsten uanset hvor du sidder i salen.

Scener Aarhus Teater
Studio

STUDIO & STIKLINGEN

Rummer det nye 

Frem til midten af 1950’erne havde musik været en uundværlig del af teateropførelser, og i repertoiret indgik mange syngespil og operetter. Men fra starten af 1950 ændredes repertoiret, skuespillene blev mere realistiske, og til absurd teater eller intimteater var Hack Kampmanns guld-og stukteater ikke så egnet. Fra 1960’erne blev der et stort behov for nye rumtyper til skuespillet, hvilket førte til indretningen af en forsøgsscene, Studio, under Scala i 1968. Studio kan rumme 80-100 tilskuere, og både placeringen af tilskuerpladser og sceneopbygning kan varieres.

Ved ombygningen af Scala, i begyndelsen af 1980’erne, blev der plads til Stiklingen under Scala scenen. Stiklingen har ligeledes plads til 80-100 tilskuere, og som på Studio, er der gode muligheder for variation af sceneopbygningen.

Oprettelsen af Studio scenen var en af teaterchef Edvin Tiemroths (teaterchef 1964-73) mest skelsættende bedrifter. Studio startede som en lille utraditionel forsøgsscene med kælenavnet ’Kælderscenen’ på grund af sin placering i teatrets kælder i et tidligere møbelmagasin.

Pladserne på Studio og Stiklingen er unummerede.

Teatrets facade

Det var arkitekt Hack Kampmann og billedkunstner Karl Hansen-Reistrup, der stod for byggeriet af Aarhus Teater, og 15. september 1900 slog Aarhus Teater dørene op for publikum.

Teatret er opført i røde mursten, og sammen med de høje slanke vinduer på facaden knyttes bygningen arkitektonisk til Aarhus Domkirke på den anden side af torvet. Blandt facadens mange detaljer ses en frise af ørne, der strækker sig hele vejen rundt om huset.

Inspirationen kom fra et bæger fra vikingetiden med ciselerede ørne, der blev fundet under udgravningen til bygningen. På teatrets tempelgavl ses et motiv fra Holbergs Maskerade, tegnet af Hans Tegner og fremstillet som en mosaik af glaserede keramikfliser. På taget troner en djævel.

detaljer på aarhus teaters facade

Dyk ned i detaljerne

Bygningens facade Aarhus Teater er tegnet af Hack Kampmann som også stod bag en række andre betydningsfulde bygninger i Aarhus på denne tid, bl.a. Marselisborg Slot.

Den stærkt pyntede facade på teatret er fuld af magi og den magiske stemning fortsætter indenfor, hvor forgyldte detaljer, mangfoldige dekorationer og ekstravagante lysekroner fylder rummene.

Under balkonen ses Aarhus´ byvåben. Skjold med portal og to tårne, der symboliserer byens tidligste kirke. Bølgerne forneden henviser til byens placering ved havet og åen. Over portalen og spirene ses en måne og en syvtakket stjerne. Inde i portalen sidder byens skytshelgen Sct. Clemens med et anker og apostlen Paulus har et sværd med spidsen pegende mod jorden, som tegn på fred.

På teatrets klassiske tempelgavl (frontispicen) ses et motiv med alle karaktererne fra Holbergs Maskerade. Valget faldt naturligt på Ludvig Holberg, der som faderen til dansk komedie var selvskrevet til at symbolisere, at dette var en teaterbygning. Motivet er skabt i keramisk mosaik.

Inde i buegangen (promenadefoyeren) på første balkon ses i øvrigt scener fra to andre danske teaterklassikere; Heibergs Elverhøj og Hostrups Genboerne, der er lavet som en del af stuk-udsmykningen.

Kampmann havde oprindeligt tænkt at der skulle være klassiske motiver på taget, bl.a. var Apollo, de tre gratier og en lyre på tegnebrættet, men blev droppet. (Der sidder til gengæld små lyrer på tagrenderne hele vejen rundt om teatret).

Hvorfor det endte med at være en trold, drage, gargoyl eller djævel, ved man imidlertid ikke. En oplagt grund er, at det ”lå i tiden”, den lidt gotiske inspiration. Hansen-Reistrup anvendte også figuren i sin keramik. Derudover er der generelt en masse dobbelttydigheder og modsætninger at finde i Kampmanns og Hansen-Reistrups udsmykning af teatret (og andre bygninger). 

Et vedholdende rygte har været, at djævlen på taget skyldes Kampmanns modvilje mod Domkirken og gejstligheden. Det kan på dog ganske afvises, da Kampmann i en mangeårig periode havde ansvaret for arkitekturen i forbindelse med renoveringer og restaureringer i Domkirkebygningen. Og det var desuden ham, der designede kirkeuret på tårnet.

Djævlen blev hejst op på taget d. 13. september 1900, to dage før teatrets åbning, mens en stor mængde af byens borgere og presse stod spændt nedenfor og så til.

Samtidig med at Aarhus Teater åbnede i 1900, åbnede også Teatercaféen i de lokaler, hvor Cafe Hack nu ligger. På førstesalen lå Teatercaféens restaurationslokale, i den nuværende Kampmann Salen.

Teatercaféen blev gennem årene forpagtet af forskellige restauratører. Den fungerede foruden som café og restauration også som underholdningsetablissement, med musik, variéteer og lignende op igennem årene (af svingende kvalitet og lødighed.) Under 2. verdenskrig var caféen meget brugt af den tyske besættelsesmagt og byens letlevende damer, og efter krigen bukkede den derfor under for sit dårlige ry. I 1948 blev lokalerne derfor taget i brug til Aarhus Teaters første egentlige skuespiller-elevskole, hvilket det siden har været i årtier, afbrudt af perioder som forsøgsscene og en tid som hjemsted for Danmarks Radios radiodrama-afdeling. 

I 2001 åbnede det i sin nuværende form som Cafe Hack.

I 1906 åbnede byens anden biograf, Fotorama, i Aarhus Teaters højre sidebygning. Her vistes stumfilm og reportagefilm, hvoraf mange var produceret i Aarhus. Byen var i en periode kendt som ”Danmarks Hollywood” og flere af Aarhus Teaters skuespillere havde en nebengesjæft som filmskuespillere. 

Der var biograf i lokalerne frem til 1954, hvor man gav plads til Scala-tilbygningen med den langt større biograf. Siden har lokalerne været anvendt til både elevskole, scene og billetkontor. Biografen lukkede i 1981, men Scala-scenen trives til forestillinger året rundt. 

Under udgravningen til teatret fandt man et drikkebæger fra vikingetiden, der havde et forgyldt bronzebeslag med ørne ciselerede i. Kampmann var så begejstret for fundet at han ikke alene skrev sin første og eneste artikel nogensinde, det var en lang artikel til et tidsskrift om oldtidsfund), men også besluttede, at der skulle være ørne rundt om teatret, på samme måde som om bægeret. 

Frisen er støbt i keramik på Kählers fabrikker i Næstved, og da bygningen blev udvidet med Scalatilbygningen i 1954 fik man støbt flere ørne (samme fabrik og samme støbeform), så frisen kunne nå hele vejen rundt om huset.

På facaden ses også de klassiske ”komediens og tragediens masker”, en glad og en trist, anvendt som teatersymbol verden over. Disse er bl.a. inspireret af en mosaik fra Faunens Hus i Pompeji, som Kampmann på en Italiens-rejse havde malet en akvarel af.