Aarhus Teaters Arkiv
Det var billedkunstner og keramiker Karl Hansen Reistrup, der stod for udsmykningen af Aarhus Teater, ligesom han arbejdede sammen med Hack Kampmann på mange andre bygningsværker.
Foruden stukkaturen og de keramiske arbejder i huset, tegnede han forlægget til dragen på taget og malede de tigre, der smykkede væggene i teatrets café.
Hvad tapetfriserne angår, ligner formsproget ikke Hansen Reistrups, så frisen er højst sandsynligt prefabrikeret og ”håndplukket” af ham og Hack Kampmann. Motivet er to dansende kvinder i ”romersk-antikke” gevandter, omgivet af træer og klokkeblomster. Der er tale om udpræget jugendstil.
De øvrige vægge var beklædt med hhv. marmor og imiteret gyldenlæder, hvor sidstnævnte var fremstillet og leveret af Kgl. Hofdekorationsmalere Bernh. Schrøder, Nielsen & Hansen i København. Regnskaberne tyder ikke på, at de også leverede tapetfrisen. Både gyldenlædertapetet og frisen blev sat op af det aarhusianske maler- og dekoratørfirma Kruse & Petersen. Det anses for sandsynligt, at frisen er rekvireret via dem.
Det imiterede gyldenlædertapet er – i modsætning til friserne – løbende blevet skiftet ud med andre tapeter, indtil det oprindelige tapet blev søgt så vidt muligt genskabt og opsat i publikumsarealerne ved Store Scene i 1990´erne.
I kanten af et af frisestykkerne findes titlen ”The Daphne Frieze”, hvilket sandsynliggør, at frisen er designet og produceret i England i slutningen af det 19. århundrede. Stilmæssigt ligger den helt i tråd med engelske motiver og formsprog fra denne periodes interiør- og vægudsmykning.
Aarhus Teater arbejder på at finde frem til både kunstner og tapetfabrikant bl.a. i samarbejde med Victoria & Albert Museum i London.
Overordnet fremstår papirfriserne kritisk skadede, og det vil kræve en stabiliserende behandling for at de ikke skal gå til.
Omfanget af skaderne er udtalte og alle typer af skader ses både i konge- og damesiden, både på muren ind mod teatrets store sal og i murene ud mod trappen.
Der er en variation i udblegningsgraden af farvelaget, der syner mere intakt i områder i garderoben, hvor der måske kan have været mindre lyseksponering gennem årene.
Vandskjolder tyder på gamle fugt– og vandskader ligesom påvirkninger fra skiftende indeklimaforhold har medvirket til misfarvning af papiret.
Det mest kritiske var de store områder med lange revner i papiret hvor tapetet hang løst og flagede, og var udsat for at der opstod yderligere skader. Der var observeret flere hulrum og manglende binding til væggen, og kombineret med den underliggende murs brud/revner, samt store arealer med skruk puds, forøgede det risikoen for forværrelse af skaderne.
Ved restaurering og bevaring af de originale tapetfriser på Aarhus Teater følges retningslinjerne for vedligehold af fredede bygninger. Ved at værne om denne del af teatrets oprindelige interiør, bevares og dokumenteres et stykke kultur-, kunst- og bygningshistorie. Da frisen befinder sig i publikumsarealerne, vil det være til glæde og oplysning for alle, der færdes på Aarhus Teater.
Den styrkelse af murværket bag tapetfrisen, der foretages i processen, vil sikre mod fremtidige revner til skade for frisen. Ligeledes har rygning nu i en del år været strengt forbudt – og vil naturligvis være det fremover – så væggene undgår nikotinmisfarvninger. Ved teatrets moderniserede indeklimaforhold, vandrør etc. er risikoen for nye fugtskader i området betydeligt minimeret.