En lykkelig slutning aarhus teater foto rumle skafte
Studio

Studio

Dato

20. - 29. mar. 2025

Varighed

80 min. uden pause

Alder

Anbefales til +15 år


En lykkelig slutning 

Sansemættet monolog om den sitrende lyst, der opstår hos en bedemand, når han nænsomt bøjer sig over det blege lig i kølerummet

En lykkelig slutning krøb helt ind under huden på både publikum og anmeldere, da den spillede på både Aarhus Teaters STUDIO-scene og på Revolver i København i sæson 23/24. Derfor genopsætter vi nu denne intenst gribende og provokerende fortælling om Nicolas, der er næstsidste skud på stammen i et bedemandsdynasti gennem syv generationer. Forestillingen sendes desuden på turné rundt i hele landet.

En lykkelig slutning er baseret på prisbelønnede Maren Uthaugs roman af samme navn fra 2019. Her fortæller Nicolas historien om forbudt begær i omgangen med de døde i
en både foruroligende og rørende monolog. Han spilles med vibrerende nerve af Aarhus Teaters Christian Hetland, der her leverer en af karrierens mest grænseoverskridende præstationer.

Forestillingen er skabt af Sigrid Johannesen og Laura Løwe, der også stod bag Jane
Eyre – en romantisk drøm og som huskunstnere på Aarhus Teaters Studio-scene også skabte Sleeping Beauties og Peter Pan – Forever Young. Asger Kudahl har skabt kølerummets effektfulde lyddesign. Han har tidligere lavet lyddesignet til den prisvindende og grænseoverskridende forestilling En fortælling om blindhed.

OBS! Der vil være publikumsinteraktion i forestillingen og det er fint at sige nej, hvis man ikke ønsker at deltage.

"Det var FANTASTISK! Det var så vild en oplevelse, ikke bare fordi det er min bog, de tager udgangspunkt i, men fordi det nærmest er en fysisk oplevelse, de har lavet for publikum. Det er en vild en lille forestilling, som man både ønsker skal fortsætte og skal stoppe." 

Maren Uthaug

En triumf for Aarhus Teaters excellente huskunsterduo og ikke mindst for Hetland.

Weekendavisen

Det er med en sanselige forførelse, at En lykkelig slutning river sin tilskuer med ind i den nekrofiles verden. Ikke som et forsvar [...], men som en medmenneskelig forståelsesfortælling. 

Information

Vellykket, moderne og legende teater, hvor publikum holder vejret, griner afvæbnende og gyser frydefuldt.

Kristeligt Dagblad

I sin portrættering af Nicolas rammer Christian Hetland en velfungerende balance mellem det morsomme og det afskyvækkende

Jyllands-posten

Fremragende teater, der både oplyser og underholder. Teater, der tålmodigt snigende sætter sig i kroppen og ikke giver slip lige med det samme

Iscene

Iscenesættelsen er noget af det konceptuelt stærkeste Aarhus Teater har fremvist på Studio, og alt i alt er det en særdeles helstøbt forestilling

Den 4. Væg

En fremragende forestilling, der er en lykkelig åbning af både Christian Hetlands allerfineste talenter som skuespiller, og af den nye huskunstner-duos projekt på Studioscenen

Peripeti

Det er vedkommende, nærværende og for enkelte tilskuere sikkert både meget grænseoverskridende og yderst provokerende

Kulturkapellet

Lad dig rive med, bliv rykket rundt og gå fra Aarhus Teater med tanker at reflektere over! 

Broadwayworld

Det er på alle måder Christian Hetlands mest imponerende levering på et scenegulv

wrdsmth.xyz

Christian Hetland mestrer skiftene med lethed og stor troværdighed. Det hele sker med mådehold, hvor det store spil ej er at finde, men til gengæld raffineret, præciseret og perfekt stille doseret.

Out & About

"Vinder af Årets Solopræstation"
Årets Reumert 2024

Oplev forestillingen på turné rundt i landet:

7. - 15. maj 2025: Teater V, København

8. - 12. april 2025: Teater Momentum, Odense

23. - 27. april 2025: Teater Nordkraft, Aalborg

En lykkelig slutning aarhus teater foto rumle skafte

Holdet bag

Maren Uthaug
FORFATTER
Sigrid Johannesen
Tine Voss Ilum
DRAMATISERING
Sigrid Johannesen
ISCENESÆTTELSE
Laura Løwe
SCENOGRAFI
Asger Kudahl
LYDDESIGN
Kim Glud
LYSDESIGN
Medvirkende
Christian Hetland
En lykkelig slutning aarhus teater foto rumle skafte
Podcast:
Monologen - med Christian Hetland

"Den ultimative udfordring for en skuespiller" er der nogle, der kalder monologen.

Dén udfordring vil ensembleskuespiller Christian Hetland gøre dig klogere på i denne episode af Kulissen.


Idioten
ScalaFRA 6. mar.
Jeppe på bjerget
Store SceneFRA 4. feb.
Kirstens hævn
StudioFRA 3. feb.
GenZ ENDGAME
ScalaFRA 6. jan.