STUDIO
Titel
#3 - GIN & GRAVID CROQUIS
Dato
Tirsdag den 2. juni kl.16.30-18
Pris
95 kr.
STUDIO SALON #3
Gin & Gravid Croquis
Kom til en hyggelig og uhøjtidelig eftermiddag, hvor vi sammen tegner den gravide krops smukke former og folder. Træd ind i Clear Blues scenografi, hvor scenograf og huskunstner Josefine Thornberg-Thorsøe guider dig igennem forskellige tegneøvelser og iscenesætter modellen for at lege med og udfordre vores blik.
Alle er velkomne og du behøver ikke være god til at tegne for at deltage, men have lyst til at øve dit blik på det du ser. Vi har papir og tegnegrej klar, og der serveres selvfølgelig en Gin og Tonic til at komme godt i gang.
Studio Salon #1
GIn & gravid croquis
Mandag d. 2. juni på Studio kl. 16.30-18
Pris: 95 kr. inkl. en G&T
STUDIO SALONER
Aarhus Teaters STUDIO scene holder i år en række performative late night saloner arrangeret af huskunstnerne Carolin Oredsson og Josefine Thornberg-Thorsøe.
I år er alle de replikker, som bliver råbt, visket og deklareret på STUDIO helt nyskrevet. Derfor dyrker disse saloner det at skrive, det at læse og det at sige ting på scenen. Uanset om du har; skrevet dagbog siden du var 5 (men aldrig vist det til nogen), drukner i romaner, elsker haikus og kærlighedsbrev - eller kun har skrevet to-do lister det seneste år, så får du nu mulighed for at udforske det skrevne ord, imens du kommer helt tæt på STUDIO scenen og dem der arbejder på den.
Afholdte saloner i denne sæson
Studio salon #2
Wodka & Wendy
Kom og dyk ned i både hestepige- og dagbogsuniverset, når vi i denne late night salon på Studio åbner op for hverdagspoesi, pisk og ridehjelm. Glæd dig til beskrivelser af glitrende drømme, smertefulde længsler og inderste hemmeligheder.
Du vil med en drink i hånden bl.a. kunne udleve din egen indre hestepige med saks, tusch og glitter, samt høre skuespiller Clara Sophia Phillipson læse op af teenagedagbøger indsendt af publikum til aftenen.
Sadel op og nyd et frit rit ud over stubmarkerne!
Studio salon #2
WODKA & WENDY
Tirsdag d. 4. marts på Studio kl. 20-22.30
Pris: 95 kr. inkl. 1 stk. pink vodkadrink
STUDIO SALON #1
Blæk & Bajer
Denne torsdag byder på et intimt, afslappet, poetisk, sjovt og trashy møde med rejsebeskrivelser, naturoplevelser, roadtrip soundtrack og rejselængsler. Du kan læne dig tilbage og nyde skuespiller Thorbjørn Hedegaard sprøde stemme og glæde dig til at lege med dine egne ord i skriveworkshop med dramatiker Dicte Houmøller.
Kom og hæng ud i bedste bodega stil, og mon ikke der bliver plads til både et spil terninger og bajer.
Studio Salon #1
Blæk & bajer
Torsdag d. 10. oktober på Studio kl. 20
Pris: 95 kr. inkl. en lille øl