Derude
Studio

Studio

Dato

12. sep. - 16. okt. 2024

Pris

95 - 185 kr.

Varighed

ca. 75 min uden pause


Derude

Nyskrevet monolog om at stikke af fra det velkendte og søge meningen og friheden i den store natur.

Mads er i starten af 20’erne. Livsglad og vellidt. Opvokset i en middelklassefamilie med økonomisk overskud og tempererede håb for fremtiden. Men det er ikke det, han vil med sit liv. Han søger en større mening og fantaserer om det store eventyr og den øde vildmark i Nordnorge. Drømmer om at leve frit, bevidst og inderligt i pagt med naturen.

Derude er en monolog om udlængsel, om at kappe båndene og finde frihed og ægte mening i den storslåede natur. Mads deler ud af sine drømme, synger sange om at leve livet og mindes sin rejses strabadser og store oplevelser. Men undervejs bliver det klart, at virkelighed, minder og hallucinationer blander sig sammen for ham, og at Mads’ drømme bliver en grum kamp for overlevelse.

Dramatiker Dicte C. Houmøller har skrevet den ungt skælvende og fantasifulde coming of age-fortælling Derude. Hun har tidligere med stor succes dramatiseret to litterære klassikere på Aarhus Teater – i 2022 Herman Bangs Ved vejen og i 2024 Lady Chatterleys elsker af D.H. Lawrence.

Forestillingen iscenesættes af Carolin Oredsson, og Josefine Thornberg-Thorsøe skaber scneografien. Lydartisten Rafael Cañete Fernández står for det sansemættede og stemningsfyldte lyddesign. I rollen som Mads får du Thorbjørn Hedegaard, der netop er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i København og nu er en del af Aarhus Teaters skuespillerensemble.

Derude Aarhus Teater
"De her store, rastløse forfattere - cowboyen, romantikeren og alle andre rejsende; de forstår mig"
Citat fra manus
Derude Aarhus Teater

Både iscenesættelse og scenografi af Aarhus Teaters nye, lovende huskunstnerduo er stram, klar og poetisk, mens Thorbjørn Hedegaards dramatiske spændvidde allerede er anseelig

Weekendavisen

Thorbjørn Hedegaard [giver] et formfuldendt portræt, hvor alle nuancerne i hans transformation er fremført med en frostklar selvfølgelighed

Iscene

Thorbjørn Hedegaard planter, sitrer, spurter og entertainer den unge normbryder og eventyrlystne Mads ud i hele Studio-scenerummet

Kirsten Dahl, teaterkritiker og dramaturg

Thorbjørn Hedegaard er en nytilkommen af den helt rette kaliber. Hans replikføring, hans legende bevægelser og måden han fanger de grovkornede menneskelige træk i mimik, gestik og tale, er virkelig fascinerende og mangefacetteret

Ungt Teaterblod


Holdet bag

Dicte C. Houmøller
Af
Carolin Oredsson
Iscenesættelse 
Josefine Thornberg-Thorsøe
Scenografi
Kim Glud
Lysdesign
Rafael Cañete Fernández
Lyddesign
Thorbjørn Hedegaard
Medvirkende

Because there was nowhere to go but everywhere…
Jack Kerouac

A man can be destroyed but not defeated
Ernst Hemingway 

He was a silent fury, who no torment could tame
Jack London

Mød huskunstnerne: 

Virkelighedsflugt & Katastrofetanker

I denne sæson har Aarhus Teater fået to helt nye visionære huskunstnere: instruktør Carolin Oredsson og scenograf og kostumedesigner Josefine Thornberg-Thorsøe. Under temaet “Virkelighedsflugt & Katastrofetanker“ præsenterer de tre nyskrevne forestillinger på STUDIO: Derude, Kirstens hævn og Clear Blue.

De tre forestillinger, der balancerer på den tynde grænse mellem virkelighed og fantasi, er skrevet af tre danske dramatikere, der alle på forskellige tidspunkter er rundet af dramatikeruddannelsen i Aarhus: Dicte C. Houmøller (2023), Bjørn Rasmussen (2007) og Sonja Ferdinand (2019).

Om “Virkelighedsflugt & Katastrofetanker“ siger Carolin Oredsson og Josefine Thornberg-Thorsøe:  “I dag føles det, som om menneskeligheden er i fuld gang med to ting: at forestille sig en katastrofal og mørk fremtid, eller totalt at lukke øjnene for de enorme udfordringer vi står med som art. Vi har derfor valgt, at sæsonen på STUDIO skal fokusere på disse to meget menneskelige coping mechanisms; virkelighedsflugt og katastrofetanker.

For hvor tager vi hen, når vores verden ryster? Er det ud i den sublime natur, ind i vilde katastrofeprægede fantasier, ind  i volden, eller forsøger vi desperat at kontrollere vores egen skæbne og krop? I denne sæson prøver vi at forestille os det værste; at håndtere den kaotiske virkelighed og siden flygte fra den.

Velkommen til universer, hvor du som publikum både kan drømme dig væk og blive konfronteret med THE BIG BAD WORLD.”