Jeppe på bjerget Aarhus Teater

Store Scene
2026

Dato & Pris

20. aug. - 19. sept. 2026
Billet: 220 - 490 kr. 

Varighed

ca. 2 timer og 30 minutter inkl. en pause

OBS!

Anbefalet alder: 15+ 
Voldsomme scener.


Jeppe på bjerget

Jeppe på bjerget vender tilbage til Aarhus Teater i sæson 2026/27 - og det bliver endnu en gang med skuespiller Thure Lindhardt i rollen som den fordrukne Jeppe. 

Der har været historisk efterspørgsel på Christian Lollikes opsætning af Ludvig Holberg-klassikeren Jeppe på bjerget.  Nu bliver forestillingen genopsat i sensommeren 2026, og de første 4 spilleuger er nu i salg! 

Teaterdirektør Trine Holm Thomsen udtaler:

Det krævede ikke mange overvejelser at træffe beslutningen om at genopsætte 'Jeppe på bjerget'. Vi er siden premieren blevet kimet ned med henvendelser fra publikum, der gerne ville opleve forestillingen, og dem har vi måttet skuffe. Nu får de muligheden i sæson 2026/27, og det er jeg meget glad for. 

Jeg er stolt af vores 'Jeppe på bjerget', som jeg betragter som en af Aarhus Teaters såkaldte markørforestillinger, og det giver kun mening at give forestillingen et længere liv.

Jeppe på Bjerget Aarhus Teater foto Rumle Skafte
"Drømmer jeg..."
Jeppe på Bjerget Aarhus Teater foto Rumle Skafte
"...eller er jeg vågen?"

Rabatter og skoler

Jeppe på bjerget 2026 sælges pt. kun med løsslagspris og uden rabatter til Sæsonkunder, unge u. 25 år etc. 

Ønsker I at booke billetter til en skole bedes I skrive med ønsket dato og antal til billet@aarhusteater.dk Bemærk at der er begrænset antal pladser til skoleklasser. 

Manuskriptet på Aarhus Teater er bearbejdet med begavet lydhørhed og elegant nutidstilpasning af Christian Lollike, Anders Thrue Djurslev og Njål Helge Mjøs. Musikken veksler fra computerspilslyde til barokmusik og opera. Og dramaturgisk er forestillingen både formfuldendt og overraskende - med indlagt saloon-western i Jeppe Lawaetz' vilde videodesign og med en uforudsigelig trumf af en sviende slutscene.

Med andre ord: Jeppe på Bjerget er endnu en orkansejr for det samfundskritiske mainstreamteater på Aarhus Teater.

Information

Det er gudesmukt og lige så ondt. Efter to en halv times sublim scenekunst sitrer salen. Det er ved at være 14 år siden, Jeppe på bjerget sidst spillede her. Det føles som første gang. 

De medvirkende agerer, som stod de på scenen for sidste gang. Jacob Madsen Kvols er flere gange ved at forlade sin store krop. Amanda Friis Jürgensen udfolder sit strålende talent som både komiker og sanger. Og i et besynderligt perifert centrum, som en slags sort hul, får Thure Lindhardt al kraft til at forvitre.

Weekendavisen

Forestillingen peger fingre ad en magtelite, hvis medlemmer føler sig hævet over andres tragedie, og som mest af alt tænker på, hvordan de kan gøre almindelige mennesker til elementer i deres egen kunst, mens hele samfundets dobbeltmoral også udstilles, når det handler om krig og de menneskelige ofre og konsekvenser, det kan medføre. 

Kristeligt Dagblad

I en kompleks og lagfyldt cocktail får Lollike peget på ikke så lidt. Han lader os sanse, at Jeppe er blevet misbrugt i fiktionens tjeneste samtidig med, at han elegant viser, at kunst ikke kan slås ihjel - lige meget hvor mange kugler, der plaffer den ned.

Aarhus Stiftstidende

Allerede efter tredje scene fik jeg lyst til at spole tilbage og se det hele igen. Bare for at sikre, at jeg fik det hele med: Lollikes blik for detaljer og henvisninger til aktuelle tematikker. Gehrt og Grarups evne til at skabe gennemførte scenografiske universer. Det store hold af medvirkende, der alle leverer på et ekstremt højt niveau.

Jyllands-posten

Lige så provokerende, pisseirriterende og, jaja, genialt det er, lige så håbløst er det også. There is no escape; kunsten kan ikke andet end at pege på sin egen politisk impotente uformåen 

Politiken

Den skal nok blive kaldt både relevant og aktuel, men det blegner til at beskrive, hvad de har gjort ved Holberg: skabt en forestilling, der kun kan lade sig gøre som teater, som ganske enkelt er større end dets enkelte bestanddele, vildere, mere vanvittig, mere maksimalistisk, og som ligesom Holberg selv i sin egen tid losser opad og indad med så ukuelig selvsikkerhed, at det er decideret selvdestruktivt.

Atlas Magasin

Formår på én gang at være både provokerende radikal og vidunderligt tro mod Holbergs original. Det er forførende godt teater, som man bare ikke kan tage øjnene fra. Og lige præcis derfor skal vi skamme os. Lollike viser med Jeppe på bjerget, at han er en mester i at lave teater, man på alle måder får ondt i maven af. Jeg både skraldgrinede af samfundets absurditet, smertedes ved tragediens dybde og blevt ramt af hans svirpende kritik. Men han spilder da heller ingen tid med at slå tonen an.

Iscene

"Fantastisk god og ædende ond"
Berlingske

Holdet bag

Af
Ludvig Holberg
Bearbejdet af Christian Lollike med Anders Thrue Djurslev og Njål Helge Mjøs 
Christian Lollike
Iscenesættelse
David Gehrt, Ida Grarup
Scenografisk koncept
Marie Brolin-Tani
Luke Hodkinson
koreografi
David Gehrt
Scenografi & video content design
Jeppe Lawaetz
Lys- & video content design
Lars Gaarde
Lyddesign

Medvirkende

Thure Lindhardt, Jacob Madsen Kvols, Nanna Bøttcher, Amanda Friis Jürgensen, Christian Hetland, Anders Baggesen m.fl.
Aarhus Teaters Kor
Dansere fra Holstebro Dansekompagni

OBS! 

I forestillingen indgår der voldsomme scener. Er du særlig sensitiv omkring visse temaer eller situationer, og kan opleve særlig voldsom angst ved at opleve disse på scenen, opfordrer vi til at kontakte os direkte på info@aarhusteater.dk for at høre nærmere om, hvad der indgår i Jeppe på bjerget.

Har du svære tanker?

Hvis du eller en, du kender, har selvmordstanker, kan du kontakte Livslinien på 70 201 201 alle dage mellem 11.00 og 05.00. Du kan også bruge Livsliniens chatrådgivning

Er du soldat, veteran eller pårørende og har brug for en at tale med kan du ringe til Veterancentrets døgntelefon


Store SceneSpiller i foråret 2026
StudioGenopsættes fra august 2025
Store ScenePremiere 28. august 2025