Video-guides
til teaterbesøget
Svar på spørgsmål til dit teaterbesøg
Måske er det lang til siden du har besøgt Aarhus Teater? Eller måske er det svært at læse sig til frem til den information du har brug for?
I de nedestående videoer finder du (måske) svar på nogle af de typiske spørgsmål vi ofte får på teatret. Har du spørgsmål som du stadig mangler at finde svar på, så skriv endelig til os på info@aarhusteater.dk
Hvor skal jeg gå ind?
På Aarhus Teater har vi 4 scener. Skal du på Store scene skal du ind af hovedindgangen. Scala, Stiklingen og Studio har indgang gennem Billetservice til højre for hovedindgangen gennem stengangen til Scala Foyer. Husk at se på din billet eller læs på vores hjemmeside hvor forestillingen du skal spille.
Hvor skal jeg sidde?
På Aarhus Teater har både nummererede og unummererede pladser. Er pladsen nummeret, så vil der på din billet stå hvilken sektion, række og sæde du skal sidde på. Er pladsen unummereret betyder det, at når vi åbner dørene til salen, skal du sætte dig, hvor du finder det bedst. Har du særlige behov, så kontakt os inden du besøger teatret.
Hvad betyder unummererede pladser?
Særlig på Stiklingen og Studio scenerne vil du opleve, at der er unummererede pladser. Det betyder, at når vi åbner dørene til salen, så skal du sætte dig hvor du finder det bedst. Der er en plads til alle, som har billet til forestillingen, så ingen skal stå op. Har du særlige behov for at fx at sidde sammen som gruppe eller tæt på en udgang, så kontakt os inden du besøger teatret.
Toiletter
Toiletterne ved Store Scene er placeret ved trappegangene. Ved Scala, Studio og Stiklingen er toiletter placeret i Stengangen. Bemærk at skal du på toilettet mens forestillingen spiller, må du roligt forlade rummet. Du skal dog være opmærksom på, at du muligvis ikke lige kan komme retur til salen igen efterfølgende, da det kan forstyrre forestillingen på et stille tidspunkt. Kontrollørerne vil i så fald holde dig tilbage og guide dig ind i salen igen.
Udgange og kritiske situationer
Når forestillingen starter, vil lyses sænkes i salen hvor publikum sidder. Der vil dog altid være lys i skilte mod nødudgange. Opstår der en kritisk situation, vil vores alarmanlæg give en melding. Forhold dig i ro og gå mod udgangen – vores personale vil også altid hjælpe.
Hvad tager man på i teatret?
En teateroplevelse er hvad du gør den til. Nogen synes det er årets tur og klæder sig pænere på end normalt – andre tager det på de nu har det bedst i. Alle er velkomne – der er intet krav til vores tøj. På teatret vil du møde vores kontrollører som er klædt i sort, har navneskilt på og en øresnegl. Større tasker og overtøj ser vi dog helst hænges i vores gratis garderober.
For kørestole og dårligt gående
Er du dårligt gående eller i kørestol kontakt os venligst inden dit besøg på info@aarhusteater.dk. Bemærk at indgangen til Store Scene for kørestolebrugere er gennem 'personaleindgangen' i Skolegade 4, hvor man kan tage elevatoren op til gulvet og balkonerne. For Scala, Stiklingen og Studio er det igennem Billetservice i Teatergaden.
Særlige behov
Hvis du har behov for særlig hjælp eller spørgsmål til selve forestillingens indhold, så kontakt os gerne inden dit besøg. Det kan fx være at du har nedsat hørelse, er særlig støjsensitiv eller fx ved at visse temaer eller situationer, kan trigge en voldsom angst, under alle omstændigheden vil vi gerne hjælpe dig. Send os dit telefon nummer eller skriv på info@aarhusteater.dk så kan vi kontakte og dermed guide dig til hvordan du får en god oplevelse i teatret.
Inde i teatersalen - Den fælles oplevelse
Når du har fundet din plads i salen, så forhold dig i ro. Forestillingen starter når dørene til salen er lukket og lyset gået ned.
Teatersalen er et særligt rum og du vil nu for en stund dele tid og rum med mennesker, du ikke kender. Udover dig, og de du måske følges med, så er der også alle de andre publikummer og ikke mindst skuespillerne på scenen. Vi er alle sammen medvirkende til at skabe den bedste oplevelse her og nu.
Lyde i teatret er ikke som fx i biografen. Derfor vil vi gerne, at du forholder dig i ro og ikke taler mens forestillingen spiller. Mad må derfor ikke spises i salen og en åbning af en dåse kan også forstyrre. Det sammen gælder mobiltelefonen – den skal blive i lommen og slukkes.
Når forestillingen har nået sin slutning, vil der som ofte kortvarigt blive helt mørk. Herefter klappes der og de medvirkende vil bukke et par gange. Når lyset i salen går op, så er det tegn til at du kan rejse dig og forlade teatret.
Vi håber, at du har haft en god oplevelse.