Scala
Dato
Oprindelig planlagt til sæson 20/21 men flyttet til 22/23 p.g.a. Covid-19
Leonora Christina
- Sandhedens Dronning
Christian Lollike går i kødet på den radikale ener fra Blåtårn og dykker ned i et af danmarkshistoriens vildeste dramaer.
Verdensborger og førstedame. Årelang straffefange og litterært fyrtårn. Leonora Christina var ikke bare Christian 4.s datter, hun var en særdeles stærk, topbegavet og helt enestående kvinde i sin egen ret.
I et intenst drama går dramatiker Christian Lollike tæt på danmarkshistoriens mest spektakulære kvindeskikkelse. Gennem Jammers Minde, Leonora Christinas selvbiografiske erindringer fra Blåtårn, går Lollike løs på endnu en klassiker på Scala.
Leonora Christina var stormfuldt og lykkeligt gift med rigshofmester Corfitz Ulfeldt – en mand helt inde i magtens centrum, som dog rapsede af statskassen og blev anklaget for højforræderi. Parret måtte som i en klassisk roadmovie flygte til udlandet, men vendte hjem, og i 1663 blev Leonora Christina taget til fange og uden rettergang spærret inde i fængslet i Blåtårn på Københavns Slot. Her sad hun under kummerlige forhold i 22 år og nedskrev sine erindringer, Jammers Minde: en kanoniseret, litteraturhistorisk perle og et fyrværkeri af kvindeklogskab.
Oplev Aarhus Teaters uforlignelige Nanna Bøttcher og Kjartan Hansen som Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt i danmarkshistoriens vildeste kærlighedshistorie. Det er kongeligt drama i hænderne på Sort/Hvids kunstneriske leder Christian Lollike, instrueret af norske Fredrik Longva. David Gehrt, Aarhus Teaters tidligere husscenograf, står for scenografi og kostumer.
Forestillingen var oprindeligt med premiere i sæson 20/21, men blev aflyst i på grund af de daværende corona-restriktioner.
Forestillingen er støttet af
Aage & Johanne Louis-Hansens Fond
"Et nuanceret, moderne og feministisk portræt af en kongedatter, der med intelligens og frygtløshed balancerer på en tvivlsom knivsæg mellem personligt magtbegær, hovmodig grådighed og kompromisløs loyalitet"
Med en lysende Nanna Bøttcher og fint ensemblespil omkring hende, bliver Christian Lollikes fortælling en både vedkommende og tankevækkende forestilling om løgne og manipulation
- Morten Buckhøj
Det er Leonoras subjektive stemme, som fylder forestillingen, fremfor en regelret historisk tør, kronologisk tidslinje; Det klæder kun stykket, der står stærkere og mere engagerede lige præcis af denne grund.
- Ungt Teaterblod
Er stramt og alligevel inviterende fortalt med åbninger, der vil interessere et aktuelt publikum: titelrollen som kvinde-forkæmper og demokrat.
- Weekendavisen
"Man som publikum må tage sig i agt for ikke at blive blindt forført af denne Sandhedens Dronning."
Nanna Bøttcher er også denne gang fremragende: kompromisløs i sin tilgang, hudløs i sin indlevelse og modig som få
- wrdsmth.xyz
Igen er Nanna Bøttcher knivskarp. Hun har Leonora i sin hule hånd og jo flere lag der ryger af, jo stærkere står hun i rollen. Vi kravler helt ind under huden på Leonora i hendes skildring, imens hun går under huden på os.
- Out & About
Anne Plauborg agerer den ranke dronning Sophie Amalie med en dukkeagtig forsinkelse i alle sine bevægelser, som skaber en interessant kontrast til Nanna Bøttchers bramfri skuespil.
- Dagbladet Information
Nanna Bøttchers Leonora stjæler hele scenen. Hun er mor, kone, datter. Hun er begavet, grisk, sexet, egenrådig, stærk, faldefærdig, og nuanceret, som kvinder sjældent får lov til at være i teatret.
- Den 4. Væg
"Nanna Bøttcher beviser, at hun er i sit livs skuespillerform og et stærkt kort i ensemblet."
"Årets kvindelige ensemblerolle: Anne Laybourn"
Medvirkende
Nanna Bøttcher
Leonora Christina
Kjartan Hansen
Corfitz Ulfeldt
Anne Plauborg
Sofie Amalie
Emil Busk Jensen
Kong Frederik d. 3.
Anne Laybourn
Dina, Dronning Kristina og Enkedronning Anna
William Jacobsen Halken
Kong Christian d. 4., Descartes, Fangevogter Fuch
Jakob Bangsø
Musiker
Christian Lollike
Af
Fredrik Longva
Iscenesættelse
David Gehrt
Scenografi & kostumedesign
Súni Joensen
Lysdesign
The Overheard
Marie Højlund & Morten Riis
Lydunivers
Jakob Bangsø
Guitar-arrangementer & musiker
Astrid Sonne
Kompositioner
Marie Brolin-Tani
Koreografisk konsulent
Podcast om forestillingen
I det seneste afsnit af podcastserien Kulissen undersøger, hvordan vi hvordan aktuelle temaer fra 2020’erne er med til at præge dramatiseringer af klassiske værker.
Gæster i studiet er skuespiller Nanna Bøttcher, Aarhus Teater og litteraturhistoriker Karen-Margrethe Simonsen, Aarhus Universitet:
”Det er en interessant tolkning i jeres version, at Leonora i nogle scener er hende, der har bukserne på i forhold til Corfitz Ulfeldt”
Uddrag af interview med dramatiker Christian Lollike af chefdramaturg Hanne Lund Joensen
"Så flytter jeg lidt på kongens død..."
Selvom det ofte har været højaktuelle og kontroversielle begivenheder, der har inspireret Christian Lollikes dramatik, så var det hans dybe fascination af personen Leonora Christina og hendes selvbiografiske beretning Jammers Minde, der gav ham lyst til at skrive et værk på baggrund af et historisk royalt drama.
Hvordan fik du idéen til at skrive en forestilling om Leonora Christina?
Det startede faktisk med, at min datter læste en serie ungdomsbøger om Leonora Christina, som hun gik og genfortalte. Det inspirerede mig til at læse Leonora Christinas Jammers Minde, og jeg fik lyst til at dramatisere nogle af scenerne i værket, men jeg lagde det fra mig igen, for det formede sig som sådan et lidt gammeldags konge/dronning-drama, som jeg ikke rigtigt fandt inspirerende. Men da jeg på et tidspunkt snakkede med Trine (teaterdirektør på Aarhus Teater, red.) kunne jeg mærke, at lysten til at arbejde videre med den her ufatteligt stærke kvindeskikkelse i vores historie var intakt.
Med replikken ”Blot fordi jeg døde for mere end 300 år siden kan vi vel godt tale sammen” fandt jeg en form, hvor jeg kunne lade Leonora genfortælle sin vanvittige historie og det vilde liv, hun har haft, i en tone der skabte forbindelse til vores nutid. Men dybest set var jeg bare dybt fascineret Leonora Christinas mod og styrke. Denne her person, der på trods af 22 års fangenskab i Blåtårn kunne bevare sin forstand og ovenikøbet skrive et værk som Jammers Minde. Og så var hendes motivation for at skrive dette værk, at sætte sit eget eftermæle på tryk og formulere den sandhed, hun gerne ville have stod tilbage, en gave til den dramatiske situation.
Hvordan har du forholdt dig til at skrive på historisk materiale?
Det er Leonora Christinas subjektive stemme formet af mig, der danner grundlaget for stykket, og det vigtigste for mig er at vi bliver optagede af Leonora Christina og hendes måde at udlægge sin historie på. Det dramatiske projekt har trumfet den historisk korrekte kronologi, kan man sige. Så jeg har ingen skrupler ved for eksempel at flytte lidt på Kong Christians død, hvis det giver bedre vilkår for fortællingen om kampen mellem Leonora Christina og hendes svigerinde Sophie Amalie.