Blodbadets gud aarhus teater
Scala

Scala

Dato

5. sep. - 9. okt.

Pris

95 - 295 kr.


Blodbadets Gud

Eksplosivt og morsomt komediedrama om pæne civiliserede voksne, der pludselig mister fatningen og angriber hinanden som hylende hyæner.

To 11-årige drenges kontrovers ender med, at Ferdinand slår Brunos to fortænder ud med en kæp. Brunos velmenende forældre inviterer efterfølgende Ferdinands mor og far hjem til et forsoningsmøde. Der er lagt op til en rolig og dannet samtale – at få skylden placeret og konflikten bilagt.

Sådan går det dog ikke helt. For snart fyger anklagerne over sofabordet i svirpende dialoger. De to drenges lille hverdagsdrama bliver hurtigt blæst ud af proportioner, når de fire privilegerede voksne bryder ud af hyggens hamsterhjul og lader de dybeste og grimmeste instinkter få frit løb. Som hvis Aula eksploderede hjemme i din stue, og du ikke kunne slippe væk!

Den franske dramatiker Yasmina Reza har modtaget et væld af internationale priser for sine værker, og Blodbadets Gud er hendes mest spillede stykke. I 2011 blev det filmatiseret af den verdenskendte instruktør Roman Polanski med Kate Winslet og Jodie Foster i kvinderollerne. Med forbløffende enkle virkemidler skræller Reza civilisationens fine fernis af de fire forældre og afslører dem som de barbariske bæster, de også er. Det er både gement og grufuldt, genkendeligt og grinagtigt.

I dette bidende kammerspil får du fire frem­ragende skuespillere: Marie Marschner danner par med Jacob Madsen Kvols som det karriere­fokuserede ægtepar, der besøger de høflige humanister i skikkelse af Nanna Bøttcher og Frank Thiel.

Forestillingen instrueres af Anastasia Nørlund, der i sidste sæson instruerede Ruben Östlunds sorte komedie Force Majeure på Aarhus Teater. Scenografien skabes af Frederikke Dalum, som i 2023 vandt en Reumert for Årets Scenografi og Scenedesign.

Du kan se frem til et tragisk komediedrama, der både er pinagtigt, skingert og sindssygt sjovt.

teaterforlag: Nordiska ApS

rabat på billetten?

I sæson 24/25 tilbyder vi - udover løssalgsrabat til studerende - to fordelagtige rabatordninger til dig, der elsker teater: 

Bliv Sæsonkunde
Få 50 kr. rabat på billetprisen når du køber til min. 3 forestillinger på Store Scene og/eller Scala. 

Få Sæsonrabat
Spar 10% på løssalgsprisen på alle billetkøb i sæsonen - uanset scene og antal forestillinger. 

Holdet bag

Yasmina Reza
Af
Jesper Kjær
Oversættelse
Anastasia Nørlund
Iscenesættelse
Frederikke Dalum
Scenografi & kostumedesign
Anders Kjems
Lysdesign
Aki Bech
Lyddesign

Medvirkende

Nanna Bøttcher, Frank Thiel, Marie Marschner, Jacob Madsen Kvols

Lady Chatterleys elsker
ScalaPremiere d. 8. maj
Tro, håb & kærlighed
Store SceneSæson 24/25
Jeppe på bjerget
Store SceneSæson 24/25
Idioten
ScalaSæson 24/25