Viktor Pascoe Medom

Viktor Pascoe Medom

Viktor Pascoe Medom er nyuddannet skuespiller ved Den Danske Scenekunstskole i Odense og Den Vægelsindede var hans debut. Viktor er ny i Aarhus Teaters ensemble. Han medvirkede i afgangsforestillingen Markedet (er ikke noget sted) af Madame Nielsen og sidste år spillede han Unicorn i Katastrofe på Teater Momentum.

Derudover har han medvirket i kortfilmene Under Elden (Beneath the fire) og Ingen siger farvel, men alle forsvinder og spillede sidste år rollen som Aksel i DR´s dramaserie Fred til Lands.

På Aarhus Teater kan han i sæson 20/21 opleves i Den Vægelsindede, Et Juleeventyr, You´ve Come a Long Way, Baby og Charlie & Chokoladefabrikken.