Fejringen af dansk teater 300 år er med til at skabe en bevidsthed om scenekunstens historie. Gennem den forstår vi os selv og kunsten i et dybere perspektiv
I Erasmus Montanus tager Christian Lollike danskheden, troen, de menneskelige dårskaber og oplysningstiden under kærlig og satirisk behandling. På sort-hvid manér roteres sandt og falsk, fakta og følelser. For selvom Erasmus har ret i, at jorden er rund, er det ikke sikkert han får ret, hvis flertallet står fast på, at den er flad som en pandekage.
Tag med på en vild rejse ind i Holbergs Udkantsdanmark, for nu er en af dansk teaters mest originale, provokerende og absurd grinagtige klassikere tilbage på Store Scene.
Forestillingen spiller fra 24. august til 24. september
DR2 markerer 300 års jubilæet for dansk teater med en teaterserie i fem afsnit med titlen "Teaterblod". Her dykkes der ned i dansk teaterhistorie set med nutidens briller. En af udsendelserne handler om Holberg - Holberg 4ever - og sætter fokus på Aarhus Teater og Christian Lollikes Reumertvindende forestilling
Underværket udgives af forlaget KRONSTORK som en del af deres udgivelsesserie Bibliotek Bayou. Bogen består af ni af Christian Lollikes dramatiske tekster fra perioden 2004-2018 og tegner et billede af Danmark efter 9/11.
Erasmus Montanus manuskriptet udgives af A Mock Book og Aarhus Teater som bog og skolesæt. Holbergs originale manus er bearbejdet af Christian Lollike og Dennis Meyhoff Brink, som også har skrevet en introduktion til stykket til udgivelsen.
Begge bøger kan efterfølgende købes på Aarhus Teater og udvalgte boghandlere.
Lærerkursus for undervisere
Tirsdag d. 23. august
Aarhus Teater Læring viser hvordan Holberg også kan formidles til ungdomsuddannelserne og folkeskolens udskoling. Med til kurset er instruktør Christian Lollike, sceneograf og kostumedesigner David Gehrt og historiker Marianne Philipsen.
Over torvet - med Christian Lollike
Lørdag d. 10. september
Sammen med Aarhus Domkirke afholder Aarhus Teater løbende en række arrangementer, der knytter bånd mellem scene og kirke. Denne gang med dramatiker og instruktør Christian Lollike til en samtale om de centrale spørgsmål i hans version af Erasmus Montanus: Bygger Danmark på kristendom eller oplysningstid?
Foredrag: Holberg til tiden
Onsdag d. 14. september
Teatermuseets i Hofteatrets direktør, forfatter og Holbergkender Peter Christensen Teilmann vil vise vej tilbage til Holberg og frem til den traditionsbevidste og radikalt nyfortolkede version af Erasmus Montanus på Aarhus Teater. Foredraget er en del af Teater til tiden - et teaterhistorisk formidlingsprojekt i samarbejde mellem Aarhus Teater, KØN Museum, Teatermuseet i Hofteatret, Aarhus Stadsarkiv og Folkeuniversitetet.
Blandt de mest markante karakterer i dansk teaterhistorie er skuespillerinden Johanne Luise Heiberg.
Hendes livsbane udgør et kalejdoskop af 1800-tallets historie, kultur, dannelse – og kønsidealer. Gennem hendes breve og erindringer kommer vi under huden på en markant og kantet kvinde, hendes kunst og hendes samtid – og hendes ambivalente forhold til H.C. Andersen.
Foredrag ved Aarhus Teaters historiker Marianne Ninna Philipsen på KØN d. 31. aug
Med en række nedslag viser udstillingen, hvordan scenekunsten har spejlet, fortolket og præget forskellige tiders opfattelse af køn - med afsæt i Aarhus Teaters repertoire gennem tiden og eksempler fra teatrets righoldige samlinger. Udstillingen er kurateret og designet af historiker Marianne Philipsen i samarbejde med KØN og Teatermuseet i Hofteatret.
Oplev den på KØN fra 1. april - 30. september. Læs mere her
Chefredaktør på Dagbladet Information Rune Lykkeberg har beskæftiget sig meget med Ibsens værker, ikke mindst i de samfundsanalyserende bøger som f. eks. "Alle Har Ret", hvor han spejler vores demokratiske tankegange i Ibsens "En Folkefjende". Her blotlægges faren ved at gå forrest i kampen for "sandheden" og den ideale kamp for ændringer og forbedringer af vedtagne forhold og konventioner, når det er demokratiet - majoriteten - der råder.
Foredraget finder sted på KØN 28. september kl. 17. Læs mere her
Udstillingen afspejler 300 års dansk teaterhistorie, som den er kommet til udtryk på Aarhus Teaters scener fra 1722 til nu. Udstillingen vil består af kostumer, rekvistitter, dekorationer, billeder og tekster fra udvalgte forestillinger. Kurateret og arrangeret af Aarhus Teaters historiker Marianne Philipsen og præsenteres i samarbejde med Teatermuseet i Hofteatret.
Oplev udstillingen på Dokk1 fra 17. oktober til 19. november
Fra 24. aug - 22. december vil der via små tableauer i publikumsarealerne være udstillinger med referencer til aktuelle og kommende forestillinger. Et kostume, en billedsamling eller en genstand vil sætte de aktuelle teaterforestillinger i relation med teaterhistorien.
Pop-op udstillingerne er en del af Teater til tiden, et teaterhistorisk formidlingsprojekt i samarbejde mellem Aarhus Teater, KØN Museum, Teatermuseet i Hofteatret, Aarhus Stadsarkiv og Folkeuniversitet i anledning af 300-års jubilæet.
"Det er os en særlig glæde og ære, at Hendes Majestæt har påtaget sig protektionen for den landsdækkende fejring af 300 året for den første teateropførelse på dansk"