Munter og tænksom mystik om kærlighedens himmel og helvede med Søren Østergaard som Fanden selv...!
Søren Østergaard om Mesteren og Margarita i Go Aften Danmark
Woland, der er professor i sort magi, ankommer en sommerdag til Moskva med sit slæng af suspekte personligheder. Han er veltalende og interesseret i lokalsamfundet – og så er han Fanden selv. Woland er ikke kommet til Moskva for at lege turist, men for at guide byens egne beboere rundt i et sandt djævlespil. Specielt byens kulturelle elite står for skud, og værst går det ud over Moskvas Teatervarieté. Og så er der Mesteren, der netop har færdiggjort sit historiske værk om Pontius Pilatus. Mesteren ender ikke alene på sindssygeanstalt, men rives også brutalt bort fra sin elskede Margarita. Da han er ved at opgive håbet, indgår den skønne Margarita en pagt med Woland. Hvis hun optræder som værtinde ved hans store bal, forårets fuldmånefest, får hun sin Mester igen.
Få Fanden i hælene, når han slippes løs i Teatergaden i Mikhail Bulgakovs overflødighedshorn af en fortælling.
Mesteren og Margarita er tre fortællinger i ét: en af verdens største kærlighedshistorier, en beretning om fejhed som den største menneskelige synd samt ikke mindst en fortælling om den dag, hvor Fanden aflagde Moskva et inspektionsbesøg.
>>> Hent undervisningsmaterialet for forestillingen hér