FORNYER TRADITIONEN
Channe Nussbaum er kendt både i Danmark og på den internationale scene for at synge den jødiske klezmermusik på sin egen helt fabelagtige og nyskabende måde i et utal af bandkonstellationer; Spielniks, Trio Klezmer og senest Klezmofobia, hvor Channe bl.a. spiller sammen med gemalen, klarinettisten Bjarke Kolerus. Klezmofobia er kendt for at have solgt deres plader til en flad tyver i kæden af Tiger-butikker ud fra devisen ”musikken ud til folket”. På et tidspunkt, hvor hele pladebranchen var i diger nød, solgte Klezmofobia 20.000 eksemplarer på få uger. Utraditionelt og virkningsfuldt.
På scenen i Mesteren og Margarita bliver det Trio Klezmer, som foruden Channe Nussbaum tæller violinist Mette Smidl samt Oyvind Ougaard på harmonika. I Mesteren og Margarita bliver det dog Lelo Nica, der betjener harmonikaen. Lelo Nica er verdens måske bedste harmonikaspiller, om hvem det siges, at han blev født med harmonikaen i hænderne. Trioen spiller klezmer og jiddishe lieder i en moderne fortolkning med indlagte afstikkere over i sigøjnermusikken, hvilket ikke mindst er båret af Mette Smidl, der har ungarske rødder og i mange år har spillet gipsy-musik ved siden af sin klassiske uddannelse. Resultatet får både anmeldere og publikum til at juble. Nogle af numrene er originale klezmersange, mens en hel del andre på Trio Klezmers repertoire er skrevet af Channe og arrangeret af trioen i skøn samdrægtighed. Channe skal også komponere musik til forestillingen. ”Jeg er typecasted til rollen, fordi jeg laver sådan noget mærkelig musik,” siger Channe Nussbaum med et skævt smil. ”Klezmermusikken er blevet mit område, og når man vælger en lille niche, bliver man hurtigt global.” Hun har spillet over det meste af verden og ser frem til tre måneders udfordring på Aarhus Teater.
BALKANMUSIK ER BLEVET HOT
Channe Nussbaum har i tidens løb været at finde på mainstreamhylderne, bl.a. med to gange Melodi Grandprix og ikke mindst som makker med Pernille Højmark i Sweethearts, men det er som dronningen af klezmer, hun virkelig griber folk om hjertet. For tiden har hun orlov fra jobbet som receptionist på dagbladet Information og lever udelukkende af musikken, og det bekommer hende vel, selv om hun savner hverdagen og kollegerne i bladhuset.
”Det var svært at få puslespillet til at gå op med avisen, spillejobs og familien, så nu ville jeg prøve, om jeg kunne leve af det. Balkanmusik er blevet moderne på den alternative scene, men det er ikke længere kun de unge og flippede ungdomshustyper med sjovt hår, der hører det. For nylig gav vi koncert i Berlin, hvor publikum var helt anderledes mondænt. Fx var der en masse danske, unge venstrefolk i pæne jakkesæt,” fortæller Channe.
KLEMZER TUR RETUR
Det er ikke noget tilfælde, at Channe har slået sig på netop klezmer. Hun voksede op i et kulturelt jødisk hjem og har i bogstaveligste forstand fået den jødiske kultur, kunst og musik ind med modermælken. Som teenager trængte hun, som så mange andre, til afstand fra de familiære værdier. Hun kunne efter eget udsagn synge, spille og klovne rundt og ikke så meget andet, så hun forlod København til fordel for Svendborg og slog i de kommende år sine folder i et artistisk hippiemiljø i det sydfynske. Da det gik i opløsning, var Channe klar til at vende tilbage til København, hvor hun kom med i Sweethearts, tjente penge og var ganske mainstream.
Men klezmeren ventede lige om hjørnet. Den gjorde sin entre på scenen via en af Channes venner, som opholdt sig i Budapest og kunne fortælle, at, derovre var Balkanmusik hot. Sammen med en håndfuld musikalske ligesindede gravede Channe en masse af barndommens musik frem, gik i studiet uden videre og brugte tre sjove dage på at indspille en plade. Det kom noget bag på både hende og resten af gruppen, der senere blev til Spielniks, at pladen efterfølgende fik vældig gode anmeldelser. Spielniks har siden udviklet sig og spiller, hvad Channe kalder jidpop – en forkortelse af jiddish/tysk pop, der dækker over en blanding af jazz, rock, pop og kabaret med rødder i den jødiske musiktradition. Trio Klezmer er det mest traditionelle indslag i Channe Nussbaums spraglede og vidtfavnende musikalske univers, mens Klezmofobia spiller klezmer, blandet med moderne rockrytmer. Desuden er Channe Nussbaum den ene fjerdedel af en kvartet, som laver skolekoncerter, og så har hun da også lige nået at lave en meget smuk dansksproget plade, Hvis det ikke er kærlighed.
