Mere teater for pengene

Spar penge uanset alder, antal og scene

Med Sæsonkortet får du 10% rabat på alle løssalgsbilletter - uanset scene, plads eller antal. Sæsonkortet koster 100 kr og er bundet op på dit online login.


Billigere end biffen

Er du studerende eller under 25 år, kan du i sæson 2019-20 mandag til torsdag købe billetter til kun 65 kr. pr. billet til alle forestillinger på Aarhus Teater. Rabatten gælder ikke O- og A-pladser på Store Scene.
Gælder kun studerende på SU-berettigede uddannelser eller unge under 25 år.


Seniorrabat

Personer over 67 år får rabat på 40 kr. pr. billet på Aarhus Teaters forestillinger på Store Scene og Scala. Rabatten gælder alle dage.

Rabat på Store Scene og Scala

Vælg min. 3 forskellige forestillinger på Store Scene og/eller Scala og få 50 kr. i rabat pr. billet, du køber. Du opnår hermed den største rabat og kan sikre dig billet til forestillinger i hele sæsonen. Køber du tilmed billetterne allerede ved sæsonens start, er du sikret de gode pladser i salene.

Rabatten opnås ved et samlet køb af min. 3 forskellige forestillinger. Efterfølgende kan du købe flere billetter til samme eller andre forestillinger på Store Scene og Scala med samme rabat.

Grupperabat

Er i en gruppe på over 20 personer der skal i teatret kan I opnå grupperabat. Kontakt os på billet@aarhusteater.dk for et tilbud. Du kan også se flere tilbud til grupper her 


Sidste-øjebliks-billetter

Såfremt aftenens forestillinger på Store Scene og Scala ikke er udsolgt, kan du på spilledagen, en time inden forestillingen begynder, købe billetter til halv pris. Billetterne kan kun købes ved personlig henvendelse i Billetservice, Teatergaden. Gælder kun Aarhus Teaters egne forestillinger.

Vi bruger Cookies! Ved køb af billetter accepterer du automatisk cookies. Læs mere