Store Scene
CO produktion med

Det Kongelige Teater

Spilleperiode

Forestillingen spillede på Aarhus Teater i sæson 19/20


LAZARUS

David Bowies mesterlige og medrivende musical

Kom med ind i en verden som byder på en spektakulær og surrealistisk billedstrøm, vævet ind i en perlerække af Bowie-hits som ”Changes”, ”Heroes”, ”This Is Not America”, ”Life on Mars” og svanesangen ”Lazarus”. Anmelderne i New York og London var enige: Det er magisk og hypnotiserende, overvældende og rørende, vildt poetisk og forførende.

Lazarus er inspireret af bogen ”The Man Who Fell To Earth” af Walter Tevis og starter der hvor bogen slutter. I bogen, der siden blev filmatiseret med David Bowie, ankommer hovedrollen Thomas Newton til jorden, hvor han leder efter vand, som han kan tage hjem til sin tørkeramte planet. Snart finder han dog sig selv sølet ind i gin, sex og discount-tv og må til slut erkende at han er fanget på jorden. Musicalen Lazarus tager sit afsæt i den forsumpede Newton og hans selvvalgte isolation. Manuskriptet er skrevet af Enda Walsh og David Bowie, som både komponerede nye numre og omarrangerede nogle af sine ikoniske sange særligt til forestillingen. Alle sangene er endvidere beholdt på engelsk og ikke oversat til dansk.

David Bowie døde af kræft i 2016 kun to dage efter udgivelsen af albummet ”Black Star”. Videoen med nummeret ”Lazarus” blev delt over hele verden: ”Look up here, I’m in heaven,” sang han, mens han greb ud efter verden fra sit dødsleje. Det var Bowies bevægende jordiske exit, men hans egentlige requiem er den pirrende og originale musikforestilling Lazarus.

I rollen som Thomas Newton kan du opleve Aarhus Teaters Jacob Madsen Kvols. Heinrich Christensen står for iscenesættelsen og har samtidig oversat forestillingens dialog. Kapelmester Søren Graversen, der også var kapelmester på Aarhus Teaters Reumert-vindende Nick Cave Teaterkoncert, har ansvaret for det musikalske lydbillede. Scenedesign er af duoen Christian Albrechtsen og Mathias Hersland, der fik en Reumert for scenografi og lysdesign med LYDEN AF DE SKULDRE VI STÅR PÅ (repremiere på Aarhus Teater til januar 2020).

Forestillingen har sin Danmarkspremiere på Aarhus Teater fra 29. august. 

Alle sange synges på engelsk.
Forestillingen anbefales fra 15 år

Produceres i samarbejde med

DET KONGELIGE TEATER
AARHUS FESTUGE 2019
Mikkel Rønnow efter aftale med Robert Fox og Jones/Tintoretto Entertainment og The New York Theatre Workshop

Reumert-nomineret for bedste scenedesign:

Christian Albrechtsen og Mathias Hersland. 
reumert nominering 2020

ANMELDELSER

En fantastisk forestilling hvor sang, spil, musik, kostumer og scenografi mødtes i en højere enhed.
Jyllands-Posten

Information

Et farvestrålende sansebombardement fuld af vellyd... Aarhus Teater har fundet en form, der fungerer..... 

Kristeligt Dagblad

Blændende opsætning... Et overjordisk oratorium til vores tid

Kulturkupeen

... et overdådigt og berusende musikalsk show, som et visuelt overflødighedshorn ...

Gaffa

Betagende Bowie-forestilling kom flot fra start

Århus Stiftstidende

Når opsætningen på Aarhus Teater er så vellykket, skyldes det ikke kun skuespillet. Men også et eklatant godt samspil mellem skuespillet, en scenografi og kostumer, som fanger hjertet i musicalen,

Jyllands-posten

Det visuelle er forestillingens absolutte højdepunkt ... Albrechtsens og Herslands arbejde i ”Lazarus” overgår samme visuelle makkerpars yderst æstetiske ”Lyden af de skuldre vi står på” fra Aarhus Teater i 2017

AarhusUpdate

Rørende, forførende og et forrygende flot musikalsk show på Aarhus Teater ... Uanset om du har et forhold til David Bowies musik eller ej, vil du få en oplevelse ud over det sædvanlige.

Politiken

Det er en ret fantastisk forestilling. Forrygende flot, veloplagt og med viderunderlige sange, man aldrig, aldrig bliver træt af. 

KREATIVT TEAM
David Bowie & Enda Walsh
FORFATTER
Heinrich Christian
ISCENESÆTTELSE/OVERSÆTTELSE
Christian Albrechtsen
SCENOGRAFI/KOSTUMEDESIGN
Mathias Hersland
LYSDESIGN
Henry Hey
ORIGINALE MUSIKALSKE ARRANGEMENTER
Søren Graversen
KAPELMESTER
Rebekka Lund
KOREOGRAF
Lars Gaarde
LYDDESIGN
MEDVIRKENDE
Jacob Madsen Kvols
Sara Viktoria Bjerregaard
Sofia Nolsøe
Simon Mathew
Bjørn Fjæstad
Mathias Flint
Nanna Bøttcher
Kjartan Hansen
Sofie Topp-Duus
Isa Marie Henningsen
Kristine Marie Brendstrup 

Præsenteres i samarbejde med

Wahlberg Motion Design
Det Kongelige Teater
Aarhus Festuge