Studio
Spilleperiode

Spillede i sæson 19/20


TREKANTDRAMA OM DET GLØDENDE HJERTES UFORLØSTE LÆNGSEL

Werther kan ikke være i sin egen krop. Han er dybt forelsket i Lotte, men Lotte er forlovet med Albert. Det æder Werther op. Hans følelser bliver en afgrund i hans indre, han kan ikke være i fred for sit forelskede hjerte og drives til vanvid.

Så uroligt et hjerte som mit har du aldrig mødt

Goethes roman ”Den unge Werthers lidelser” fra 1774 er et af romantikkens hovedværker. En klassisk Sturm und Drang-fortælling om en kolerisk og romantisk ung mand, som går til grunde i afmagt over umulig kærlighed. Da romanen udkom, fulgte en hysterisk selvmordsbølge blandt unge, der led af weltschmerz og ulykkelig kærlighed, og af samme grund blev den forbudt flere steder, bl.a. i København.

Goethes klassiker er nu lagt i hænderne på instruktør Sargun Oshana, der sidste år modtog teaterjournalisternes pris, Teaterkatten, for sine kompromisløse og nyskabende opsætninger som husinstruktør på Aarhus Teater. Samme greb tager han på Goethes historie om kampen mellem konvention og kærlighed. Her får du et passioneret trekantdrama, hvor alle har ønsket om at elske og blive elsket. Ønsket om at finde sjælefred i kærligheden. Ønsket om at elske til det allersidste.

Stykket er baseret på historien Den unge Werthers lidelser af Goethe, oversat af Frank Jæger, udgivet af Gyldendal, produceret i samarbejde med Gyldendal Group Agency

Reumert vinder: 

Årets instruktør: Sargun Oshana

Reumert nomineret: 

Årets kvindelige hovedrolle: Sara Viktoria Bjerregaard
Den unge werthers lidelser
reumert nominering 2020
KREATIVT TEAM
Johann Wolfgang von Goethe 
FORFATTER
Sargun Oshana
ISCENESÆTTELSE OG BEARBEJDELSE
Nathalie Mellbye
SCENOGRAFI OG KOSTUMEDESIGN
Di Garbi  
KOMPONIST OG LYDDESIGN
Jim Falk 
LYSDESIGN*
*STUDERENDE VED DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE, LYS, KBH

Anmeldelser
En forestilling til alle urolige hjerter.
Information

DEN 4. VÆG

JYLLANDS-POSTEN

P.O.V. INTERNATIONAL

SCENEBLOG.DK

Århus Stiftstidende

Tekstbearbejdelse, instruktion, scenografi, musik og skuespil klinger fortrinligt godt sammen og danner en helhed, som på en meget spændende vis drejer og revitaliserer det gamle forlægs kompleksitet og evige aktualitet.

Weekendavisen

Fremragende forestilling om den udtalte sårbarhed, som findes i tiden ... Sargun Oshanas måske bedste og mest betydningsfulde forestilling til dato.

Politiken

Tre urolige hjerter er på stærkt spil ... Instruktørfænomenet Sargun Oshana får Goethes tragiske kærlighedsklassiker til at lyse gennem mørket på Aarhus Teater.

Jyllands-posten

(vidunderlig forestilling), der … med succes formidler historien og gør den relevant for os...


denungewertherslidelser blev til i et samarbejde mellem Aarhus Teater og Sort/Hvid

denungewertherslidelser

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

De fleste mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene. For nogen fører krisen til selvmordstanker og uden hjælp måske til selvmordsforsøg og selvmord.

Derfor er det afgørende, at du får fortalt et andet menneske, at du har det svært, så du kan få den hjælp og støtte, du har brug for. På Livslinien er de vant til at tale om selvmord og selvmordstanker, og vil meget gerne tale med dig.
Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-04